FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


De sundhedsmæssige fordele ved søvn

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-15 13:07:26

Har du sovet godt i nat, eller natten før det? Får du mellem 7-8 timers kvalitetssøvn hver nat? Eller hører du til dem, der vender og drejer sig natten igennem, og når du så endelig falder i søvn, bliver du vækket af en bilalarm eller naboens katte der slås? Føler du dig mere søvnig nu, end da du gik i seng?

Måske hører du også til den gruppe af mennesker, der ikke kan prale af at kunne fungere efter kun et par timers søvn, og det er dog også kun de færreste der kan det.

Mange mennesker vender blikket mod deres læge, når de har søvnproblemer, men sovepiller er en dårlig spiral at komme ind i. Motion og den rigtige kost, kan fjerne symptomer på stress, og give dig den nødvendige nattesøvn uden medicin.

Sovende familie i drømmeland

Søvnmangel påvirker dit helbred negativt, og bør tages meget alvorligt.

Mange overser, hvor vigtigt en god nats søvn i virkeligheden er.

Søvns indvirkning på vægttab og vægtøgning

7-8 timers uafbrudt søvn hver nat, er afgørende for dit helbred. Lad os starte med et af de emner som rigtig mange mennesker er optaget af – nemlig vægttab. Har søvn indflydelse på om du taber dig? Nylige undersøgelser viser, at søvntab påvirker kroppens evne til at tabe fedt. Undersøgelsen viste, at mere end halvdelen af vægttabet hos de personer der fik 7-8 timers søvn hver nat, var fedt, hvorimod kun en fjerdedel af vægttabet, hos de personer der sov under 7 timer hver nat, var fedt. (1)

Forskning har også vist, at mangel på søvn øger din appetit. Søvnmangel påvirker to af kroppens hormoner der stimulerer appetitten. Søvn er altså en afgørende faktor, hvis man ønsker et succesfuldt vægttab. (2) (3)

Vægtøgning og søvnapnø

Mange overvægtige personer lider af søvnapnø. Søvnapnø stopper kortvarig din vejrtrækning gennem hele natten. Hver afbrydelse af vejrtrækningen, vækker dig for et kort øjeblik, uden du er klar over det. Resultatet er mangel på søvn, selvom du har ligget i sengen i otte timer eller mere. Hvis du er overvægtig og lider af søvnapnø, er det en nødvendighed for dit helbred at du taber dig.

At sove nøgen kan hjælpe med vægttab

Det lyder måske mærkeligt, men den er altså god nok. Hvem vil ikke gerne forbrænde flere kalorier, mens de sover? Sover man nøgen i et køligt rum, øger man flere af de hormoner i kroppen, der fremmer både vægt- og fedttab. Sover man for varmt, har det den modsatte effekt, så hæmmer man de hormoner der fremmer vægt- og fedttab.

Mangel på søvn fører til stress

Mangel på søvn kan forårsage irritabilitet, humørsvingninger og øge stressniveauet i kroppen. Stresshormonet kortisol har også været forbundet med vægtøgning. Stress er en af ​​de største årsager til søvnløshed, som betyder man kommer ind i en rigtig ond cirkel. Jo mindre søvn du får, jo mere stiger dit stressniveau. Kronisk forhøjede niveauer af stresshormonet kortisol, er skadeligt for kroppen, og vores evne til at sove om natten. (4)

Når kroppen udsættes for stress, og især kronisk stress, frigiver kroppen stresshormonet kortisol langt hyppigere end den burde. Konsekvenserne af denne nedadgående spiral, svækker kroppens immunforsvar, giver forhøjet blodsukkerniveau, nedsat evne for langtidshukommelsen, og nedsat sexlyst. (5)

Mangel på søvn svækker dit immunforsvar

Kronisk mangel på søvn skaber ravage i dit immunforsvar. Vores immunsystem er designet til, at beskytte os mod forkølelse, influenza og andre sygdomme, og hvor godt vi bekæmper dem (dvs. varigheden af en forkølelse, influenza, osv.). Kronisk søvnmangel gør os meget mere modtagelige overfor virus og sygdomme.

Undersøgelser har også vist, at søvnmangel øger inflammation i kroppen, som kan beskadige vores kropsvæv. En god nattesøvn kan reducere risikoen for både hjertesygdomme og autoimmune lidelser. (6)

Koffein, sukker og andre stimulanser påvirker søvnen negativt

De flest mennesker har som minimum brug for deres morgenkaffe, for at komme godt i gang med dagen. Indtagelse af koffein senere på dagen, kan dog have en negativ indflydelse på søvnen. De fleste mennesker har tendens til et fald i energiniveauet ud på eftermiddagen, og har brug for en koffeinholdig drik med sukker, eller noget sødt til at give dem et energikick.

For de personer der bare er lidt koffein følsomme, kan effekten af koffein hænge i kroppen i timevis, og skabe en søvnløs eller rastløs nat. Du bør helt undgå koffeinholdige drikke sent om eftermiddagen eller først på aftenen. (7)

Hvis du går sukkerkold om eftermiddagen, kan du spise et stykke frugt eller nødder i stedet for. Det giver længerevarende energi til kroppen, i forhold til kaffe, søde sager og energidrikke.

At spise sent om aftenen giver en dårlig nattesøvn

Hvis du spiser aftensmad sent om aftenen, kan det forårsage en søvnløs nat, eller en nat med urolig og dårlig søvn. Din krop arbejder for at fordøje fødevarer. Desuden kan de typer af fødevarer du spiser før sengetid, give dig en dårligere kvalitet af søvn. Du bør aldrig spise fødevarer som slik, småkager, saltkringler, chips, kager, tærter, osv. inden du skal sove. Udover de alle er fedende, og ikke gør noget godt for kroppen, giver de en dårlig nattesøvn fordi kroppen får et sukkerkick.

Hvis du er lidt småsulten inden du skal i seng, kan du spise mandler, skyr, hytteost eller græsk yoghurt.

Hvordan får man en god nattesøvn?

Nu hvor du har en idé om, hvordan søvnmangel påvirker dit helbred i negativ retning, så lad os kigge på nogle sunde og naturlige måder, hvorpå man kan få en god kvalitetssøvn. Den bedste recept for en god nattesøvn, er helt klart motion og en sund livsstil. I en nylig undersøgelse, blev en gruppe kvinder i alderen 55 og derover med søvnløshed opdelt i to testgrupper. Test-gruppe 1 deltog i fysiske aktiviteter fire gange om ugen, mens den anden gruppe deltog i uddannelsesmæssige aktiviteter. Resultatet af undersøgelsen viste, at de kvinder der dyrkede motion, sov meget bedre om natten i forhold til de kvinder der ikke dyrkede motion. Motionen forbedrede ikke kun deres søvnkvalitet, men også deres humør og energiniveau i løbet af dagen. Andre fordele ved motion er vægttab og reduktion af stress. (8) (9)

Meditation, er også en fantastisk måde at få kroppen til at slappe af på, reducere stress, berolige sindet, og forberede kroppen til at gå til ro for natten.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Protein effekt banner
Hvorfor få man bumser og akne
Alkohol og vægttab