FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Hvilken alkoholisk drik er bedst når du er på slankekur?

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-25 12:48:39

Et ganske enkelt svar på dette spørgsmål er, INGEN. Alkohol er nemlig lig med kalorier, uanset hvordan vi vender og drejer det. Det er selvfølgelig utopi at tro, vi kan gå gennem livet uden alkohol, ihvertfald for de fleste af os. Hvis man ønsker et hurtig vægttab, skal man dog helst holde sig væk fra alkoholiske drikke.

Alkohol og slankekure

Hvad sker der i kroppen når vi drikker?

Når man drikker alkohol, stopper kroppen midlertidigt med at forbrænde fedt, fordi kroppen ikke kan gemme kalorierne fra alkoholen til senere, som den gør med kalorier fra fødevarer. Drikker du alkohol, sætter du altså dit stofskifte på pause. Kroppen stopper med at forbrænde kalorier, fra det sidste måltid du har indtaget, fordi kalorierne fra alkoholen skal nedbrydes først. Det betyder, at kalorierne fra dit sidste måltid bliver lagret som fedt. Det værste er, at indtagelse af alkohol også generelt reducerer fedtforbrændingen af fedt omkring maveregionen. Du har helt sikkert hørt om ølmaven. (1)

Hvis alle former for alkohol er dårlige, hvad så?

Det er altid bedst, at fokusere på konsekvenserne af indtagelse af alkohol, i stedet for hvordan du bedst kan "slippe af sted med, at drikke det". Der er ikke noget i vejen for, at man kan drikke et glas vin eller en øl, så længe man tænker på det samlede kalorieindtag.

Kalorierne fra alkoholen skal naturligvis tælles med i dit daglige kalorieindtag. Hvis du planlægger at drikke meget en aften, skal du altså enten spise mindre, eller dyrke meget mere motion den dag, hvis ikke du vil tage på i vægt.

Nye langsigtede undersøgelser viser, at kvinder der drikker moderat (ca. 1 genstand dagligt), er mindre tilbøjelige til at blive overvægtige, i forhold til de kvinder der aldrig drikker alkohol. Sjovt nok kan indtagelse af alkohol altså på sigt, forebygge at du bliver overvægtig. (2)

Der er stor forskel på alkohol

Hvis man drikker øl, skal man vælge lys øl i stedet for mørk øl. Der findes øl der kun indeholder 100 kalorier, og der findes øl der indeholder 500 kalorier. Lær dine øl at kende, hvis du ikke vil undværre dem.

Et glas Champagne indeholder ca. 96 kalorier. Det samme gør sig gældende for hvidvin som Chardonnay. Rødvin indeholder ca. 112 kalorier pr. glas. Spiritus indeholder ca. 65 kalorier pr. 30 gram. Spiritus drikkes dog sjældent rent, så her tilføjer vi kalorier fra sodavand, juice og andet. Drinken screwdriver indeholder ca. 130 kalorier, Rom og cola indeholder ca. 180 kalorier, og en whiskey sour indeholder ca. 169 kalorier.

Drinks kan naturligvis indeholde endnu flere kalorier, alt efter hvilken sodavand man anvender. En Margarita eller en Pina Colada er nogle af ​​de absolut værste med et kalorieindhold på over 500, og derudover en masse sukker, så hold dig langt væk fra dem.

Her kommer nogle tips til, hvad du skal gøre når du drikker alkohol, så det ikke ender ud i vægtøgning:

1 Spis når du drikker alkohol

Drikker du cocktails, er det faktisk mere vigtigt at spise rigtigt, end at spise mindre. Cocktails er fyldt med simple kulhydrater, som får dit blodsukker helt op i skyerne. Hvis ikke du spiser noget mad, der kan balancere dit blodsukker lidt, falder du efterfølgende ned i et stort hul, når dit bloksukker tager et voldsomt dyk. Det ender altid ud i indtagelse af meget usunde fødevarer. Vi kender det alle sammen, Efter en bytur står menuen på chips, cola og fast food. Inden du begynder at drikke, skal du indtage et måltid med proteiner, masser af fibre og sundt fedt. Det stabiliserer dit blodsukker, uden at bremse dit stofskifte. Alkoholen vil blive absorberet langsommere ind i blodbanen, og det forhindrer hurtig stigning i blodsukkeret.

2 Nogle drinks gør dig mere sulten end andre

Spiritus som indeholder 7 kalorier pr. gram, er et utroligt kalorietæt makronæringsstof, som ligger lige under indtagelse af fedt. Fedt indeholder 9 kalorier pr. gram. Dertil kommer de sukkerholdige drikkevarer vi tilsætter vores drinks. Skal du drikke spiritus, skal du holde din drinks så simpel som muligt. Danskvand er naturligvis det bedste valg, at mikse i din drink, men hold dig væk fra de fancy drinks, som får dit blodsukker til at stige voldsomt. Hvis det er muligt, skal du holde dig til øl og vin.

3 Hold dig til en eller to genstande af gangen

Det værste du kan gøre for din vægt er, at gemme det hele til om lørdagen, hvor du så indtager 7 genstande eller flere. Du indtager mange kalorier fra alkohol på en gang, bliver alle kalorierne fra fødevarer lagret som fedt, og du får trang til meget usunde fødevarer dagen efter. Det skader din vægt meget mere, end hvis du drikker 1-2 genstande dagligt.

4 Drik vand når du drikker alkohol

En god regel er, at drikke et glas vand for hver genstand du drikker. På den måde undgår du de værste tømmermænd, og begrænser din trang til usunde fødevarer dagen derpå. Derudover er det en god ting, at drikke et glas vand eller to, inden du går i seng efter en aften ude, og spise en fiber- og proteinrig snack.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred