FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Hvorfor stress er dårligt for dit helbred?

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-15 16:27:46

Stress er kroppens reaktion på enhver ændring, der kræver en justering eller respons. Kroppen reagerer på disse ændringer med fysiske, mentale og følelsesmæssige reaktioner.

Stress er en normal del af livet. Mange begivenheder, der sker for dig og omkring dig - og mange ting, du gør dig selv - sætter stress på din krop. Du kan opleve stress fra dine omgivelser, din krop og dine tanker.
Stress er efterhånden blevet en mere eller mindre naturlig del af livet. Det er kun et fåtal, der ikke kan blive stresset over penge, job, familielivet og boligmarkedet. Kroppen reagerer på stress gennem blodtryk, puls, respiration, muskelsammentrækninger og kropstemperatur.

Vi er alle sammen forskellige, og derfor reagerer vi også forskelligt på stress. Nogen er bedre til at håndtere stress end andre. Hvis man ignorerer stress over en længere periode, eller ikke magter at lave vitale ændringer i den måde man lever livet på, kan det føre til psykisk og fysisk udmattelse, og i værste tilfælde ende med en depression.

Stresset kvinde

Ordet stress blev første gang omtalt i 1930. Det blev anvendt til at karakterisere en bestemt tilstand i kroppen, som betegnes som en uhensigtsmæssig fysiologisk reaktion på mennesker eller dyr. I dag ved vi hvor stor en rolle stress spiller i den fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære. (1)

Stress bliver negativ, når en person står over for konstante udfordringer, der ikke er en løsning på, og når man ikke får slappet af. Resultatet heraf bliver, at personen bliver overbebyrdede og stressrelaterede spændinger opbygges i kroppen.

Stress defineres som manglende hensigtsmæssig reaktion på fysiske eller følelsesmæssige udfordringer/trusler, uanset om de er reelle eller indbildte. Symptomer på stress er let genkendelige, og kan præsentere sig selv som kognitive, adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller fysiske symptomer. Når kroppen udsættes for stress, ændres vores adfæd, opførsel, attitude og tilstedeværelse sig drastisk. De kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer omfatter dårlig dømmekraft, negativtitet, angst, unødig bekymring, humørsvingninger, irritabilitet, uro i kroppen, manglende evne til at slappe af, ensomhed, isolation, depression, manglende koncentrationsevne og søvnbesvær. De Fysiske symptomer på stress omfatter øget hjertefrekvens, øget vejrtrækning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og højere svedproduktion. (2)

Stress kan også forårsage fysiske symptomer som smerter, diarré, forstoppelse, kvalme, opkastning, svimmelhed, brystsmerter, mavebesvær og hovedpine. Kronisk stress kan opstå, når man over en længere periode ikke formår at få stressniveauet ned. Det kan forårsage kroniske fysiske og psykiske skader. Stress ødelægger kroppens immunsystem, og man bliver derfor meget mere modtagelig overfor sygdomme og infektioner. Stress fremmer akkumulering af fedt der ophober sig i kroppen, og spiller derfor en vigtig rolle i fedme problemet, som mange lande står overfor i dag. Kronisk stress kan også være årsag til flere hjertesygdomme, kræft, depression, diabetes og psoriasis. (3) (4) (5)

Kroppen kan også blive stresset på den gode måde, som fremmer de fysiske og mentale udfordringer, vi kan blive udsat for gennem motion, arbejde m.m. Forskellen mellem god og dårlig stress, er baseret på ens tidligere erfaringer, og kroppens evne til at reagere positivt på dem, og de ressourcer den enkelte er i besiddelse af, når det kommer til at håndtere stress.

At leve med stress, kan være rigtig svært. Vi tilpasser os stress forskelligt, og nogle mennesker har meget lettere ved at håndtere stress end andre, og reagerer meget mere roligt i stressede situationer. Der er også stor forskel på, hvornår forskellige personer føler sig stresset, og hvor meget kroppen bliver påvirket af det. Intensiteten og varigheden af stress, er afgørende for hvor meget skade man påfører kroppen. Kroppen reagerer på stress ved at producere mere adrenalin, som kan være nyttig i en situation, hvor man skal yde noget ekstra, eller flygte fra en farlig situation.

Fase 1, er derfor produktion af adrenalin, som forbereder kroppen på at nu skal vi i kamp, eller flygte fra situationen.

Fase 2, er den modstandskraft kroppen er i besiddelse af, for at modvirke stress. Kroppens ressourcer til at håndtere stress, er afhængig af kroppens næringsstoffer, enzymer, aminosyrer, mineraler, vitaminer og proteiner.

Fase 3, er total udmattelse. Det sker når kroppens naturlige ressourcer er opbrugt, og fører til manglende evne til at fungere optimalt. Symptomer på fase 3 er træthed, ugidelighed, manglende energi, manglende evne til at koncentrere sig og tænke klart. Fase 3 er direkte skadelig for helbredet, og kan sætte sig i kroppen som kronisk stress, hvor kroppen langsomt nedbrydes.

Hvis man lærer at håndtere stress, lever man et sundere og lykkeligere liv. Søg hjælp hvis du har været stresset over en længere periode, inden det er for sent.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Protein effekt banner
Hvorfor få man bumser og akne
Alkohol og vægttab