FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Hvad er en sund krop?

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-15 16:58:27

I dagens Danmark, er det vigtigt at bevare en sund krop. Specielt fordi vi lever i en hektisk hverdag, hvor arbejde og familieliv skal gå op i en højere enhed. Der bliver sat højere forventninger til os end nogen sinde før, og flere og flere lever i en stresset hverdag.

Alle har brug for en sund krop, uanset alder og køn. En sund krop defineres som en sygdomsfri krop, en veltrænet krop med et højt energiniveau, og en krop der har sunde madvaner. Vi bør alle stræbe efter at have en generel sund krop, fordi vores livsstil reflekterer også den måde, vores børn kommer til at leve på.

Kvinde med en sund og stærk krop

Her kommer nogle tips til, hvordan du bør leve, så du bevarer din krop sund og stærk, både fysisk og mentalt.

En sund krop, starter med sunde madvaner

Du er hvad du spiser, så sunde fødevarer er afgørende for at bibeholde en sund krop. For at undgå livsstilssygdomme som diabetes, fedme, kræft og hjerte- og karsygdomme, bør du for alt i verden undgå junk-food, forarbejdede fødevarer, for meget salt og sukker, kemikalier og kunstige sødestoffer. Den største årsag til et dårligt helbred er forkerte og usunde spisevaner. Disse fødevarer dræner kroppen for energi, gør dig endnu mere sløv og doven, og sænker dit stofskifte. Når du ændrer din kostplan til sunde fødevarer, vil du mærke forskellen på kroppen med det samme. En motor fungerer heller ikke optimalt, og kører ikke langt på literen, hvis du fylder den forkerte benzin på.

Din kostplan skal bestå af sunde fødevarer som grøntsager, frugt, fisk, nødder, magert kød og mejeriprodukter. Kosten skal være varieret, så du sikrer at kroppen får alle de nødvendige vitaminer og mineraler gennem kosten. Det nytter ikke noget, hvis du spiser de samme fødevarer dag ud og dag ind. Hvis du mangler inspiration til sunde opskrifter, kan du finde tonsvis på nettet. Sund mad behøver absolut ikke være kedeligt og smagsløst, tværtimod. Sund mad behøver heller ikke at tage lang tid at lave. Vi er mange der er under tidspres i hverdagen, men det er ingen undskyldning. (1) (2)

Spis sunde snacks til dine mellemmåltider

Det er ikke sundt for kroppen, kun at spise 3 hovedmåltider dagligt. For at holde kroppen i gang, og holde dit stofskifte og energiniveau oppe, bør du indføre 2-3 mellemmåltider dagligt. Ikke måltider, men små sunde snack der ikke indeholder mere end mellem 100-200 kalorier. (3)

Nikotin og alkohol

En sund krop er en røg- og nikotinfri krop, der kun indtager alkohol i moderate mængder. Danmark er et af de lande i verden, hvor indbyggerne drikker mest alkohol hvert år, og ofte gør vi det absolut ikke i moderate mængder. Når man drikker meget alkohol, er det svært at holde vægten under kontrol, fordi alkohol øger appetitten og sætter dit stofskifte ned. Men ikke nok med det, for når vi vågner op med tømmermænd dagen derpå, skriger kroppen efter junk-food, chips og cola. (4) (5)

Drik masser af vand

Det eneste væske kroppen har brug for er vand. Drop sodavand (både med og uden sukker), saftevand, juice og andre kalorieholdige drikkevarer. Din krop har brug for mindst 2 liter vand dagligt, for at fungere optimalt. (6)

Hold vægten under kontrol

Hvis du vejer for meget, bør du gøre en målrettet indsats for at tabe de ekstra kilo på kroppen. Din krop er først sund, når du har en ideel kropsvægt. Find ud af hvad dit BMI bør ligge på, så du ved hvor meget arbejde, det kræver at nå målet. (7)

Dyrk motion

Det kan være alle former for motion, så det gælder bare om at finde noget man synes er sjovt. Du skal være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen, alle ugens 7 dage. Motion giver dig meget mere energi, og gør dig glad både udenpå og indeni. Din mentale sundhed bliver i den grad forbedret, når du dyrker motion, og så er det et godt våben imod stress. Når du dyrker regelmæssig motion, er det lettere at kontrollere vægten, så der ikke ryger overflødige kilo på kroppen. (8) (9)

Søvn

Søvn er en af de vigtigste ting overhovedet, når det kommer til en sund krop. Du skal sove mellem 7-8 timer dagligt, og dyrker du meget motion, har du måske brug for 9 timer. Søvnen skal være uafbrudt. Det er ekstrem hårdt for kroppen, hvis den i en længere periode bliver vækket en eller flere gange om natten. Hvis du har problemer med at falde i søvn, eller vågner mange gange om natten, kan det være tegn på stress eller andre mentale tilstande. (10)

Tænk positivt

En positiv tankegang giver en sund og glad krop. Smid de negative tanker ud af hovedet, og fokuser på de positive ting i dit liv. Hvis du ikke fjerner de negative følelser og tanker, kan du ende med at blive deprimeret. Positive tanker kan være ekstremt energigivende, og fører som regel til gode ting i livet. Hvis du går rund med negative tanker og følelser, kan yoga og meditation hjælpe dig med at slippe af med dem. (11)

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Protein effekt banner
Hvorfor få man bumser og akne
Alkohol og vægttab