FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Sex under graviditet

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-21 13:47:02

Når man planlægger en graviditet, er sex selvfølgelig en nødvendighed, men hvad med sex under graviditeten? Hvad er ok og hvad er ikke? Svarene er ikke altid entydige.

Er det sikkert at have sex under graviditeten?

Hvis din graviditet forløber normalt uden komplikationer, kan du have sex, så ofte som du lyster, indtil vandet går. Sex skader ikke på nogen som helst måde dit ufødte barn. Fosterhinden, musklerne i livmoderen og slimsækken beskytter din baby imod infektioner.

Sex under graviditetHusk på, at seksuelt overførte infektioner under graviditeten, øger risikoen for infektioner, der kan påvirke din graviditet og dit barns helbred.

Brug kondom hvis din partner har en kønssygdom, hvis du ikke er i et gensidigt monogamt forhold, og hvis du vælger, at have sex med en ny partner under graviditeten. (1)

Kan orgasmer udløse for tidlig fødsel?

Orgasmer forårsager muskelsammentrækninger i underlivet, men disse sammentrækninger er forskellige fra de sammentrækninger, du vil komme til at føle under fødslen. Det er ikke sandsynligt, at orgasmer kan fremprovokere for tidlig fødsel.

Det er heller ikke sandsynligt, at sex kan sætte en fødsel i gang, selvom du har nået din terminsdato. Det skader ikke at prøve, men det er mere tilfældigheder hvis det sker. (2)

Er der tidspunkter, hvor sex bør udelukkes under graviditet?

De fleste kvinder kan trygt have sex gennem hele graviditeten. Nedenstående situationer betyder dog midlertidig udelukkelse af sex:

  • Hvis du lækker fostervand
  • Hvis livmoderhalsen åbner sig for tidligt
  • Hvis moderkagen løsner sig
  • Hvis moderkagen delvist dækker din livmoderhalsåbning
  • Hvis din partner har et udbrud af herpes (Gælder også forkølelsessår)

Der findes andre situationer, hvor din læge eller jordmoder kan fraråde dig at have sex. Det kunne f.eks. være, hvis du er i risikogruppen, for at føde for tidligt.

Uanset hvilken situation du står i, skal du ikke være genert over, at tale om sex med din praktiserende læge eller jordmoder. Hvis du oplever usædvanlige symptomer under eller efter samleje, såsom smerter, skal du selvfølgelig fortælle din læge eller jordmoder dette. (3)

Hvad hvis jeg ikke har lyst til sex under graviditet?

Det er selvfølgelig din krop og dine behov, så det er ok, hvis du ikke har lyst til sex. Der er mere i et seksuelt forhold end samleje.

Tal åbent og kærligt med din partner om dine behov og bekymringer. I stedet for samleje kan I have oralsex, kysse, kramme og give hinanden massager.

Hvornår er man klar til sex efter fødslen?

Det er meget individuelt, hvornår kvinder er klar til, at have sex igen efter fødslen. Kroppen har brug for at hele, og komme sig efter fødslen, uanset om det er sket på normal vis eller ved kejsersnit. Der kan gå alt imellem 2-6 uger, inden kroppen er klar, så drenge – I skal bevæbne jer med tålmodighed, og kvinden skal også selvfølgelig også være mentalt klar til sex igen.

Tro mig.. Det sidste man tænker på (hvis fødslen er foregået normalt) er sex. Første gang man skal på toilettet, får man sig noget af en overraskelse, og tror aldrig det bliver normalt for neden igen!

Hvis du er for øm eller udmattet, og overhovedet ikke tænker på sex, er det vigtigt, at vedligeholde intimiteten med din partner på andre måder.

Når du selv mener, at du er klar til sex igen, er det vigtigt, at være forsigtig første gang, og lytte til kroppen. Husk at du kan blive gravid med det samme, hvis du ikke beskytter dig. (4)

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Graviditet og ernæring
Graviditet og motion
Tegn på stress