FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Mind Tricks der overvinder fristelserne

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-30 12:01:40

Det sker for os alle når vi er på slankekur: Pludselig stirrer fristelsen os op i ansigtet. Måske er det de lækre chokoladekager, som kollegaen har taget med ind på kontoret. Måske er det duften af friskbagt brød. Måske er det den lækre duft der rammer din næse, når du går forbi det lokale pizzeria. Måske er det bare en tilfældig trang til en isvaffel eller chokolade, der kom ud af ingenting.

Kvinde der grovæder en kageUanset hvad grunden er, befinder du dig nu i et stort dilemma. Der er stort set kun to mulige reaktioner. Finder du den store viljestyrke frem fra skattekammeret, og ignorerer trangen, eller giver du efter for trangen, og føler dig bagefter som en fiasko?

Her får du et par tips til, hvordan man kan takle dilemmaet, så man kommer ud som en vinder og ikke føler sig som en fiasko:

Minimer intensiteten

Grunden til at trangen kan blive så forbandet stærk, er fordi du skaber en intensiv spænding inde i dig selv ved at sige, "Jeg vil ha det, jeg har brug for det, men jeg må ikke, det er en forbudt fødevare for mig". Det er ikke anderledes end med små børn.

Hvis du fortæller et barn, at der er noget bestemt de ikke må gøre, så er virkningen ofte det modsatte. Vi vil rigtig gerne have det, vi ved vi ikke kan eller må få. Sådan er vores hjerne bare bygget. Det er så her du skal stoppe op, og reflektere lidt over det. Hvis det er en kage der stirrer på dig, så tænk lidt over det her.. Det er bare en klat mel, sukker og fedt. Ja den lugter godt, og ja den smager sikkert også helt fantastisk, men er det virkelig det værd? Det betyder en ekstra time eller to i fitness centeret, bare for at forbrænde en enkelt kage. Hvis du virkelig brændende ønsker at spise den, er der jo ikke nogen der holder dig tilbage, så du har allerede vundet. Du har lige fortalt din hjerne, at den ikke kan holde dig tilbage, så nu er din viljestyrke allerede blevet bedre. Du vil blive overrasket over, hvor godt denne simple teknik faktisk virker. Du kan nu gå videre med god samvittighed, og holde hovedet højt.

Langsigtede fordele

Er den 2 minutters nydelse du vil få fra kagen, virkelig det værd? Er du villig til, at sætte dit vægttab og hårde arbejde på standby for 2 minutters nydelse? Hvis du nu tager et mentalt skridt tilbage fra trangen til kagen, og tænker på hvor lykkelig du bliver, når du opnår dit mål. Den dårlige følelse du havde, da du så dig selv i spejlet inden du gik på slankekur. Pludselig bliver fordelene ved kagen meget overfladisk og flygtig, sammenlignet med dit langsigtede mål om vægttab og en lækker krop.

Det du reelt fratager dig selv, når du virkelig har lyst til en lækker godbid, og ikke tillader dig selv at få den, udløser en stærk følelse af afsavn. Hvis du giver efter for trangen, fratager du i virkeligheden dig selv for succes. Du fratager dig følelsen af stolthed, når du kigger dig selv i spejlet. Du fratager dig selv det slanke sexede tøj, du drømmer om at gå i. Du fratager dig selv, at leve et længere liv. Du fratager dig selv en bedre livskvalitet. Er en kage virkelig det værd? Hvis du tænker på det på den måde, sætter det lige pludselig fristelsen i et helt andet lys. Nu virker det ikke helt så svært at overvinde fristelsen, og holde fokus på det du i virkeheden ønsker. Den smukke, sunde og stærke krop.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred