FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Hvordan fungerer immunsystemet?

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-23 17:16:58

Blandt de primære komponenter i immunsystemet er en lang række af hvide blodlegemer. Disse hvide blodlegemer udgør et kommunikationsnetværk, som hjælper med at organisere immunresponset.

Dit immunforsvar er afgørende for et godt helbred, så det er vigtigt at det altid er på toppen. Hvordan sørger man så lige for det? Folk taler tit om at styrke immunforsvaret, som om det var en opgave svarende til at opbygge muskler eller reducere kolesterol i blodet. Hundredvis af annoncer for kosttilskud og andre produkter lover at styrke dit immunsystem. At holde dit immunforsvar i god form, er en kompliceret opgave. "Hvordan styrker jeg mit immunforsvar?" er virkelig det samme spørgsmål som "Hvad kan jeg gøre for at holde mig rask?"

Anatomi - immunsystem

Hvordan bekæmper immunsystemet sygdomme?

Fordi krig er en praktisk metafor for den menneskelige krops reaktion på sygdom, kan man beskrive immunsystemet som militærets forsvarsafdeling. I modsætning til de væbnede styrker i militæret, har immunsystemet intet hovedkvarter eller overkommanderende, og immunsystemets aktiviteter er normalt hurtigere og mere effektivt end nogen hær i verden.

I stedet for "at føre krig," fungerer dit immunsystem i virkeligheden mere som en udlændingeservice: et stærkt differentieret cellulær bureaukrati, der overvåger din biologiske handel med omverdenen, sorterer gennem milliarder stykker af information om indgående materialer, og foretager rutinehandlinger efter behov.

Immunsystemets grundlæggende opgave er, at genkende "egne" (kroppens egne celler) og "fremmede" (en antigen virus, svamp, bakterie eller et stykke fremmed væv, såvel som nogle toksiner.)

For at bekæmpe "fremmede" eller antigener, producerer systemet specialiserede hvide blodceller, som fjerner dem. Vi er alle kommet til verden med nogen medfødt immunitet.

Alt efter hvordan vi interagerer med vores miljø, bliver immunsystemet stærkere og bedre til at beskytte os. Dette kaldes erhvervet immunitet. (1)

Hvad består immunsystemet af?

Blandt de primære komponenter i immunsystemet er en række af hvide blodlegemer. Disse udgør et kommunikationsnetværk, som hjælper med at organisere immunresponset.

De fleste mennesker er overrasket over at erfare, at huden og slimhinder er blandt de mest vitale dele af immunitet. Huden udgør ikke blot en mur imod indbrud, men advarer faktisk de hvide blodlegemer, hvis væggen er brudt af invaderende organismer (gennem et sår for eksempel.) Den beskyttelse vi har, gør det derfor næsten umuligt at opsnappe en sygdom fra f.eks. et toiletsæde.

De fleste smittestoffer kommer ind i kroppen, når vi indånder dem eller sluger dem. Nogle få kan komme ind gennem kønsdelene. Smittestofferne går ind i blodet, og strømmer derfor hurtigt gennem kroppen. Immunsystemet har sit eget kredsløb kaldet lymfekar, som tillader de hvide blodlegemer at fange de ubudne gæster. Andre vigtige dele af immunsystemet omfatter mandler og polypper, thymuskirtel, milt, lymfeknuder, visse områder af tyndtarmen samt vores knoglemarv.

Hvad gør de hvide blodlegemer?

Mange modne hvide blodlegemer er højt specialiserede. De såkaldte T-lymfocytter (T står for thymus-afledte) har forskellige funktioner. En af funktionerne tænder forskellige aspekter af immunresponsen, og derefter (ligeledes vigtigt) omskiftning af dem. En anden lymfocyt, B-celle producerer antistoffer. En større form af hvide blodlegemer er fjerneren, kaldet fagocytten (især makrofager) æder forskellige rester i væv og blodbaner, og alarmerer visse T-celler om tilstedeværelsen af ​​antigener.

Endvidere er der dræber-T-celler. Dræber-T-celler bliver stimuleret af hjælper-T-cellerne, når kroppen er inficeret med antigener. De kan også vende sig imod kroppens egne celler. Når man har cancer i kroppen, hvor de begynder at profilere unormalt. En anden klasse af lymfocyt dræbercelleaktivitet kaldes "naturlig", fordi i modsætning til T-og B-celler, er det ikke nødvendigt at genkende et specifikt antigen. De fleste raske celler er uinteressante for de naturlige dræberceller, men kræftceller og celler invaderet af vira, kan være sårbare over for deres eftersøgnings-og ødelæggelsesmissioner. (2)

Hvad gør personer immune overfor forskellige sygdomme?

Takket være lymfocytter, har immunsystemet faktisk en hukommelse. Lymfocytter producerer antistoffer (proteiner, der cirkulerer rundt i blodet), der angriber de ubudne gæster. Når du har produceret antistoffer imod en bestemt influenza-virus, kan denne virus ikke gøre dig syg igen. Cellerne genkender denne virus, og producerer straks antistoffer som ødelægger den. Den immunitet kan vare i årevis, og i nogle tilfælde hele livet. Dette kaldes for en "erhvervet immunitet."

Videnskaben har også udviklet vacciner. Det hele begyndte i slutningen af ​​det attende århundrede, da den engelske læge Edward Jenner observerede, at personer der fik sygdommen kokopper, aldrig fik kopper som er en relateret sygdom. Jenner brugte en lille dreng som forsøgskanin. Han skrabede drengens hud, og podede ham med kokopper, som drengen så udviklede. Senere blev han podet med kopper, men drengen udviklede ikke denne sygdom. Disse menneskelige eksperimenter ville sende Dr. Jenner i fængsel i dag.

Man har opnået immunitet ved at indsprøjte raske mennesker med døde eller ændrede sygdomsfremkaldende mikrober, som igen har forhindret millioner af dødsfald fra mæslinger, polio, difteri, influenza, kopper, stivkrampe, gul feber og mange andre sygdomme. Vacciner er i virkeligheden immunsystemets boostere. (3)

Bliver immunsystemet svækket af for lidt søvn.

Søvn har stor indflydelse på immunsystemets effektivitet. Får du ikke nok søvn, svækkes dit immunsystem. Det betyder dog ikke, at du f.eks. bliver forkølet hvis du en nat ikke har sovet godt, men flere nætter med for lidt søvn, kan godt gøre dig mere modtagelig overfor sygdomme og virus. Mange forskellige faktorer har indvirkning på, om dit immunforsvar bliver styrket eller svækket. Antallet af immunceller stiger og falder helt naturligt i raske mennesker. (4) (5)

Hvilke fødevarer forstærker immunsystemet?

En varieret og sund kost fra alle fødevaregrupper bidrager til at opretholde et stærkt immunsystem, og holder samtidig kroppen sund. Immunsystemet skal have næringsstoffer som kvalitetsprotein, fedtsyrer (omega-3-fedtsyrer), vitaminer, antioxidanter og mineraler. Alvorligt underernærede mennesker er særligt sårbare over for immun dysfunktion, og de bliver lettere syge end andre mennesker, og er også syge i meget længere tid. Kosten spiller helt klart en stor rolle for et godt immunsystem. (6)

Kan kosttilskud styrke mit immunsystem?

Indtil videre, er der ingen beviser for, at kosttilskud kan styrke immunsystemet hos raske mennesker, men snakken er en anden hos underernærede- og ældre personer. Mange ældre personer, har mangel på næringsstoffer som C-vitamin, visse B-vitaminer og zink. Undersøgelser tyder på, at indtagelse af kosttilskud med disse vitaminer, kan forbedre deres immunsystem. Overdosering af vitaminer kan undertrykke visse immunresponser.

Zink, som findes i kød og korn, styrker dit immunforsvar. Undersøgelser viser, at zink som kosttilskud kan styrke immunitet og fremme sårheling hos ældre. Overdosering af Zink kan undertrykke immunrespons.

En kost som er lav på beta-caroten (findes i f.eks. gulerødder) kan sænke immunitet, men det er ikke klart, om beta-caroten kosttilskud kan rette op på situationen.

C-vitamin er en nødvendighed for et godt helbred. Talrige undersøgelser har dog vist, at C-vitamin som kosttilskud har minimal, eller ingen virkning på immunresponset, medmindre man mangler C-vitamin. C-vitaminer er designet til at samarbejde med andre mikronæringsstoffer, derfor kan C-vitamin gennem fødevarer være med til at styrke immunsystemet. C-vitamin alene kan altså ikke booste dit immunsystem. (7)

Kan motion styrke immunsystemet?

Mange undersøgelser viser, at stillesiddende personers immunsystem, ikke er lige så stærkt som hos dem der dyrker motion. Moderat motion som lange gåture, kan forbedre immunsystemet hos stillesiddende personer. Overdreven træning kan dog svække immunsystemet, da kroppen i disse tilfælde producerer stresshormoner, adrenalin og kortisol, som nedsætter forskellige komponenter i immunsystemet.

De sundhedsmæssige fordele ved motion er krystalklare. Regelmæssig aerobmotion er godt for hjertet, mens styrketræning opbygger knogler og muskler. (8)

Kan følelser påvirke immunsystemet?

Sindstilstande påvirker helt klart sundheden, og ekstrem følelsesmæssig stress, kan direkte ødelægge immunforsvaret. Forskningen har solide beviser på sammenhængen mellem mental sundhed og immunsystemet. Man ved ikke hvordan man kan beskytte immunsystemet fra de skadelige virkninger af følelsesmæssig stress. Et eksperiment har vist, at ekstrem sorg hæmmer humane T-celler, men man ved ikke om resten af ​systemet også tager skade.

Immunceller og nerveceller arbejder sammen. Ved bekæmpelse af infektion i kroppen, er immuncellerne i stand til, at stimulere hjernen for, at overføre impulser, der producerer feber. Det betyder, at det der foregår i hjernen, kan interagere med immunsystemet, og enten svække eller styrke det. (9)

Hvad gør rygning ved immunsystemet?

Rygere er i risikogruppen for lungekræft og luftvejssygdomme, og man mener også at rygning kan svække immunsystemet. Når man stopper med at ryge, forbedres immunsystemet allerede indenfor 30 dage. rygere holde op, immun aktivitet begynder at bedres i løbet af 30 dage. (10)

Hvornår og hvorfor fejler immunsystemet?

Immunsystemet har så mange indbyggede fejlsikringer, at vi i teorien sjældent burde blive syge. Virkeligheden viser dog noget andet. Skadelige stoffer såsom HIV kan overrumple vores forsvar. Systemet bliver simpelthen oversvømmet af antallet og toksiciteten af ​​vira, bakterier eller andre fremmede celler og toksiner.

Selvom immunsystemet forsvarer os mod kræft, kan den ikke bekæmpe de fleste kræftformer. Leukæmi er kræft i de hvide blodlegemer, myelomatose påvirker visse lymfocytter, som producerer antistoffer. Kræft i lymfesystemet såsom lymfom og Hodgkins sygdom. Nogle af disse cancere kan nu med held behandles.

Nogle gange går systemet amok, og forveksler en dybest set harmløs ubuden gæst såsom pollen, støv, eller en smule bi-gift for en fjende, og giver kroppen en allergisk reaktion. Derudover kan immunsystemet forveksle kroppens egne celler og væv for fjender, og angribe dem, som auto-immune sygdomme såsom rheumatoid arthritis og systemisk lupus.

Immunsystemet vil også nogle gange afvise og dræbe potentielt livsreddende organer og væv.

Hvordan plejer jeg mit immunforsvar?

Det bedste du kan gøre er, at indtage en varieret og afbalanceret kost bestående af grøntsager, frugter, kornprodukter, mælkeprodukter, små mængder af fisk og kød. En daglig multivitamin for ældre personer. Regelmæssig moderat motion, og tilstrækkelig søvn. (11)

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Protein effekt banner
Hvorfor få man bumser og akne
Alkohol og vægttab