FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


4 tips til hvordan du undgår influenza

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-25 11:11:20

De fleste år kommer og går influenzasæsonen, uden de store problemer. Svineinfluenzaen er dog en anden snak. Den kan være meget alvorlig, og flere dør hvert år af den. Svineinfluenzaen spreder sig meget hurtigere, end de typiske sæsonbestemte influenzaer, og man bør tage den alvorlig. Du kan selv reducere risikoen for at blive smittet, ved at styrke dit immunforsvar. Her er 4 tips til, hvordan du undgår influenza.

 	Sunde kvinde der smiler

1 Bekæmp sygdomme med mad

Forskning viser, at tilsætning af visse fødevarer til en i forvejen sund kost, øger kroppens evne til at afværge forkølelser og influenzaer.

Yoghurt: Spis yoghurt, A38 eller tykmælk, der indeholder bakterien Lactobacillus acidophilus, der er en mælkesyre bakterie som også kan indtages som kosttilskud.

Lactobacillus acidophilus bakterien er den mest anvendte af de probiotiske- eller "gode" bakterier. Der lever mange sunde bakterier i tarmsystemet, som beskytter kroppen mod de "dårlige" bakterier, der forårsager sygdomme som forkølelse og influenza. Når Lactobacillus acidophilus nedbryder fødevarer i tarmsystemet, dannes der stoffer som mælkesyre og hydrogenperoxid, der skaber et uvenligt miljø for de "dårlige" bakterier. Man anbefaler ofte indtagelse af Lactobacillus acidophilus samtidig med en antibiotika kur, fordi kuren både dræber dårlige og gode bakterier. (1) (2)

Selvom forskning på området er foreløbig og blandet, tyder det på at bakterien Lactobacillus kan afhjælpe følgende:

  • Forbedrer immunsystemet. Forskning tyder på, at produkter med bakterien Lactobacillus kan forbedre kroppens immunrespons
  • Giver bedre fordøjelse, og reducerer forekomsten af sygdomsfremkaldende bakterier
  • Genopretter de gode bakterier efter en antibiotikakur
  • Afhjælper kronisk forstoppelse
  • Reducerer inflammatorisk tarmsygdomme
  • Reducerer risikoen for børneeksem
  • Reducerer højt kolesterol

Hvidløg: Hvidløg er i århundreder blevet anvendt som medicinsk middel mod infektioner, hjertesygdomme og kræft. Indtagelse af hvidløg fremkalder både anti-inflammatoriske og anti-oxidative reaktioner i kroppen, som kan forebygge sygdomme.

Allicin, som er den aktive ingrediens i frisk hvidløg, har et bredt spektrum af antimikrobiel aktivitet. Hvordan allicin præcis påvirker immunforsvaret og kroppens T-celler, kræver mere forskning. (3) (4)

Spis 3 fed hvidløg i maden dagligt, for at optimere kroppens immunrespons. 

Grøn te: Indtagelse af grøn te med dens aktive forbindelse (EGCG), har konsekvent vist sig at gavne immunsystemet. Forskning viser, at indtagelse af grøn te påvirker kroppens T-celle funktioner i positiv regning, og styrker derved immunforsvaret. (5) (6)

Fordele ved indtagelse af grøn te eller grøn te ekstrakt er følgende:

  • Anti-inflammatorisk effekt på kroppen
  • Anti-oxidative og anti-virale effekt på kroppen
  • Anti-bakteriel effekt på kroppen
  • Forebygger hjerte- og karsygdomme
  • Forebyggelse af kræft

Drink 5 kopper grøn te om dagen eller indtag ekstrakt fra grøn te i 2 uger. Det styrker dit immunforsvar, og bekæmper både forkølelse og influenza.

Svampe: De indeholder mere end 300 forskellige stoffer, hvor flere er immunstyrkende. Svampe har et højt indhold af antioxidanter og selen, og er også kendt for deres antibakterielle effekt. (7)

Fede fisk: Laks, makrel, sild og andre fede fisk indeholder omega-3 fedtsyrer, som øger aktiviteten af ​​fagocytter-celler, der bekæmper influenza. Fede fisk indeholder også selen, der hjælper de hvide blodlegemer med at bekæmpe virus. (8) (9)

2 Beskyt dig selv imod bakterier

Det bedste forsvar mod virus er, at holde sig væk fra syge mennesker, og de genstande de kommer i berøring med. Bakterier kan lure på de fleste overflader i helt op til 3 dage. 

Vask dine hænder ofte og godt. "At vaske sine hænder hyppigt, er klart den bedste måde at bekæmpe virus og bakterier på.

Del ikke tandpastatuber med andre. Når man putter tandpasta på tandbørsten, rører tandpastaen som regel ved børstehovedet, og kan derved overføre bakterier til den næste tandbørste.

Brug desinfektionsmiddel på arbejdet. Telefonen, computertastatur osv. er ofte en bakteriefælder, når flere personer bruger det. Fitness centeret er en stor bakteriebombe. Håndvægte, yoga måtter, kondicykler skal desinficeres inden brug. Hvis du skal bo på hotel, skal du desinficere fjernbetjening, telefon, clockradio, lyskontakter og dørhåndtag, hvis du vil beskytte dig imod influenza.

Brug kreative bakterier barrierer. Tryk på elevatorknappen med dine nøgler, eller med albuen. Når du benytter en hæveautomat eller en billetmaskine, skal du bruge handsker eller trykke på knapperne med dit hævekort. Vær opmærksom på 5-meters reglen. Hold minimum 5 meters afstand mellem dig og en hostende eller nysende kollega. Sid mindst tre rækker bag en syg person i bussen eller toget.

3 Køb kosttilskud

Visse naturlige kosttilskud kan beskytte dig imod influenza og forkølelser.

Hvis du ikke kan lide fisk, kan du købe kosttilskud med omega-3 fedtsyrer. Få den samme beskyttelse som dem der spiser fede fisk, ved at tage en daglig dosis fiskeoliekapsler indeholdende mindst 1g omega-3-fedtsyrer sammensat af EPA og DHA. (10)

Hvis du ikke får nok sollys, kan du købe kosttilskud med D-vitamin. En undersøgelse viser, at de personer der tog D-vitamin dagligt, havde 70% færre forkølelser og influenzaer, end dem der ikke tog noget. Langt de fleste personer får ikke nok D-vitamin gennem kosten og sollys.

Hvis en forkølelse er ved at snige sig ind på dig, kan du købe kosttilskud med zink. Hvis du indtager 30mg zink i starten af forkølelsen, kan du forkorte din forkølelse.

4 Motion og søvn

Motion og søvn er begge en af de mest naturlige immunforsvars boostere. Her er nogle tips til, hvordan du får den rigtige mængde af begge dele.

Motion. Moderat motion-omkring 20 til 30 minutter om dagen øger blodgennemstrømningen, som giver næringsstoffer til dine celler, og mindsker stress hormoner der dæmper immunrespons. Regelmæssig fysisk aktivitet sænker din risiko for øvre luftvejsinfektioner. (11)

Søvn. Sov mindst 7-8 timer om natten. En enkelt nat med manglende søvn, kan faktisk undertrykke dit immunforsvar. En undersøgelse viser. at de personer der sov min. 7 timer om natten over en 14-dages periode, reducerede risikoen for forkølelser med op til 300%. (12)

Vær social. Personer der er socialt aktive, får generelt færre forkølelser, selv når de bevidst udsætter sig for forkølelsesvirus. Forskere postulerer, at sociale personer har tendens til at være mere positive, og opretholder en høj kvalitet af følelsesmæssige bånd, som begge styrker immunforsvaret.

Myten om C-vitamin

30 forskellige undersøgelser, fandt ingen beviser for at C-vitamin forhindrer forkølelse i den normale befolkning. Mulige bivirkninger: Overdosering kan forårsage nyresten, mavebesvær, og selv indre blødninger hos børn. (13)

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Protein effekt banner
Hvorfor få man bumser og akne
Alkohol og vægttab