FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Negativ effekt ved protein

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-12-01 13:59:52

​​"High-protein - low-carb" diæter er blevet meget populære i mange lande. Man kan derfor godt fristes til at tro, at man simpelthen ikke kan spise for meget protein. Din krops sundhed afhænger meget af hvad du vælger at putte i munden ved hvert måltid. For meget protein, og især protein fra kød, kan have ødelæggende konsekvenser for dit helbred.

Denne artikel handler om de farlige sundhedsmæssige konsekvenser der er ved at spise for meget protein.

Protein er godt fordi kroppen har brug for det, og vi kan ikke leve uden. Protein er afgørende for vores vækst og udvikling. Det er en nødvendighed for at kroppen kan producere hormoner, enzymer, antistoffer, væv og meget mere.

Kvinde der holder en klump råt kød op til munden

Spiser du for meget protein, går det både udover dit helbred og dine målsætninger indenfor træning på flere punkter, såsom vægtøgning, ekstra lagring af kropsfedt, stress på nyrerne, dehydrering og tab af vigtige mineraler. Der er en øvre grænse for, hvor meget protein kroppen har behov for. Langt de fleste indtager 3-5 gange mere protein, end kroppen behøver for optimal sundhed.

Der er en række grunde til, at du bør begrænse dit proteinindtag. Når du indtager mere protein end kroppen har behov for, vil den blot konvertere de fleste af disse kalorier om til sukker og fedt. Øget blodsukker i kroppen giver næring til sygdomsfremkaldende bakterier, herunder kræftceller. (1)

Det findes to forskellige typer af protein: Fysiologisk protein og protein fra kosten. Fysiologisk protein produceres af kroppens egne celler ved anvendelse af aminosyrer og ATP (energi), og er godt og naturligt for kroppen. Kostens protein som f.eks. fra kød er fremmed for kroppen. Protein man får gennem kosten eller proteintilskud, får produktionen af aminosyrer til at stige. Hvis du spiser mere protein end din krop rent faktisk har behov for, får det helbredsmæssige konsekvenser. Proteiner der kommer fra kød kan ikke absorberes i kroppen. Kroppen bliver nødt til at nedbryde kødet med aminosyrer, før den kan få glæde af proteinen.

"For meget protein giver radikal fysiologisk stress på kroppen, og kan udvikle kroniske sygdomme. Næsten alle fødevarer der dyrkes i naturen indeholder protein.

Nedenfor er den anbefalede daglige tilførsel af protein:

Børn i alderen 1 – 3 år, 13gram
Børn i alderen 4 – 8 år, 19gram
Børn i alderen 9 – 13 år, 34 gram
Piger i alderen 14 - 18 år, 46 gram
Drenge i alderen 14 til 18 år, 52 gram
Kvinder i aldren fra 19 til 70 år,  + 46 gram
Mænd i aldren fra 19 til 70 år + 56 gram

  • To æg og to stykker ristet brød, giver dig ca. 20 gram protein.
  • Et glas mælk giver dig ca. 8 gram protein.
  • En hamburger giver dig ca. 23 gram protein.
  • 180 gram bøf giver dig 46 gram protein.
  • 1 stykke ost giver dig ca. 7 gram protein.

Der skal ikke meget til for at opnå det anbefalede daglige indtag af protein.

Kroppens primære energikilde er kulhydrater (herunder frugt og grøntsager), som gerne skal udgøre 60% af din daglige kost. Af de 60% skal hovedparten være grøntsager. De sunde og gode ​​fedtstoffer skal udgøre 30%. Det betyder at protein kun skal udgøre 10% af dit daglige indtag af kalorier.

Overskydende protein saboterer vores sundhed:

Kroppens celler har brug for proteiner for at fungere optimalt, men hvis cellerne får for meget protein, kan de blive giftige.

For meget protein forstyrrer den osmotiske balance af celler (mængden af vand inde i cellen i forhold til udenfor), og forårsager væskeretention og ødem.

Din krop har et pH-system - en syre/base balance, der skal være i balance. Kostens protein er meget syret, og forstyrrer derfor pH balancen i kroppen, hvilket er svagt alkalisk. Denne syre skal neutraliseres med kroppens egen mineral forsyning. Dette ville ikke være et problem, hvis folk kun spiste små mængder af protein sammen med friske frugter og grøntsager. For meget protein overbelaster kroppen, og kan give dig mange forskellige kroniske sygdomme.

Protein gennem kosten giver dig negativ energi. Med andre ord, æder det flere essentielle stoffer (vitaminer, mineraler, vand osv.) fra din krop, end det giver retur. Hvis du spiser for meget protein, vil du opleve et underskud af energi og essentielle næringsstoffer.

Protein øger ikke kroppens energiniveau, selvom du i første omgang kan føle det gør (svarende til at drikke en kop kaffe) – fordi det faktisk stimulerer kroppen og giver "nervøs energi" eller hyper stimulation, som kan resultere i utålmodighed, rastløshed og manglende evne til at lytte og koncentrere sig, søvnløshed og søvnforstyrrelser.

Protein er kun overgået af narkotika, som en væsentlig stimulans for kroppen. Kaffe, te og sodavand er intet, i forhold til den stimulerende effekt af en bøf.

Når kroppen skal fordøje protein, sættes stofskiftet i vejret. Det er normalt en god ting, når man gerne vil tabe sig. Stofskiftet bliver øget med op til 30%, hvor indtagelse af kulhydrater kun øger stofskiftet med 4%. Det lyder jo umiddelbart godt ikke? Desværre forstår de fleste mennesker ikke, at glukose fra komplekse kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde, og den eneste energikilde til hjernen. Når man indtager for meget protein, vil kroppen forsøge at omdanne fedt til energi, og hvis der ikke er fedt til rådighed, vil den begynde at nedbryde muskler og væv for at få energi. Dette giver dig et lavere stofskifte, som kan resultere i vægtøgning. Hvis du pludselig får svært ved at tabe dig, og tager på af et stykke kage, ved du hvad jeg taler om.

  • For meget protein, er den største årsag til dannelse af galdesten og galdeblære angreb.
  • For meget protein, fører til forhøjet kolesterol, hjertesygdomme, hærdede arterier, nyresten, irritabel tarm, forstoppelse og leddegigt.
  • For meget protein, fører til ophobning af overskydende nitrogen i kroppen, som producerer urinsyre, der skal elimineres via ammoniak i urinen. Urinsyre, der ikke fjernes fører til forskellige sygdomme, herunder gigt.
  • For meget protein, kan føre til knogleskørhed.
  • For meget protein, stresser dine nyrer.
  • Hvis du spiser for meget protein, inden du dyrker motion, dannes der syre i kroppen. Forhøjet syreniveau i kroppen, kan forårsage død under dyrkning af motion. Protein skal altid spises efter træning, og aldrig inden.
  • Overskydende protein kan være dødbringende, hvis man ikke får nok grøntsager og andre vigtige næringsstoffer og mineraler. Calcium i kroppen bliver brugt til at nedbryde proteinen.
  • For meget protein, kan føre til hårtab, især hos mænd.
  • For meget protein, kan forårsage dehydrering som skader nyrene.

(2) (3) (4) (5) (6)

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Protein effekt banner
Hvorfor få man bumser og akne
Alkohol og vægttab