FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Den Hurtigste måde at tabe sig på

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-12-06 10:09:25

Overvægt, fedme og fedmerelaterede sygdomme, er et voksnende problem verden over. Det er derfor ikke så underligt, at mange eksperter bliver ved med at prædike om fordelene ved en sund livsstil. Spørgsmåler er, taler de for døve ører, siden problemet bliver ved med at vokse? Overvægt skader i den grad den enkelte persons generelle sundhed på mange forskellige niveauer, og det belaster vores sundhedsvæsen meget mere, end de fleste går rundt og tror. I gamle dage, hvor vi knoklede ude i marken, og ikke havde bilen til at transportere os rundt i verden, var fysisk aktivitet, sund kost og motion bare fremmedord. Der var ikke en McDonald’s eller Burger King på hvert gadehjørne, og man kunne ikke bare tage telefonen, bestille en pizza og få den leveret direkte til døren.

Mand der måler sit mavefedt

Der er mange forskellige måder, hvorpå man kan tabe en masse kilo hurtigt.

Langt de fleste af dem er usunde, og efterlader dig med en rumlen i maven dagen lang. Hvis ikke du har en viljestyrke ud over det sædvanelige, er det alt for let at opgive.

Vi kigger i denne artikel på, hvad forskerne siger er den mest effektive måde, at tabe sig hurtigt på. Hvis du følger nedenstående trin, vil du opnå følgende:

  • Din appetit bliver reduceret
  • Du kommer til at tabe dig hurtigt, uden du går rundt og er sulten
  • Du forbedrer dit stofskifte, så du forbrænder flere kalorier døgnet rundt

 1 Skær ned på sukker og stivelsesholdige fødevarer

Sukker er din største fjende, når det kommer til hurtigt vægttab. Din vigtigste opgave er, at skære meget kraftigt ned på sukker og stivelsesholdige fødevarer (kulhydrater). Disse typer af fødevarer stimulerer frigivelse af insulin i kroppen. Insulin er det største fedtlagringshormon i kroppen.

Det gælder om at få sænket insulinniveauet, fordi det bevirker at fedt har lettere ved at blive frigivet fra fedtdepoterne. Når fedt bliver frigivet fra depoterne, kan kroppen anvende fedt som brændstof i stedet for kulhydrater. En anden fordel ved lavt insulinniveau er, at nyrerne har mulighed for, at udskille overskydende salt og væske fra kroppen. Det reducerer oppustethed og væskeophobninger, og får dig til at smide adskillige kilo i løbet af den første uge. (1) (2)

Faktum er: Når du fjerner sukker og skærer ned på kulhydraterne, sænker du insulinniveauet i kroppen. Det i sig selv får din appetit til at gå kraftigt ned, og du vil derfor kunne tabe dig, uden du går rundt og er sulten hele tiden.

2 Spis magert protein, grøntsager og sunde fedtstoffer

Alle dine måltider skal indeholde både protein, sunde fedtstoffer og low-carb grøntsager. Dit indtag af kulhydrater dagligt, vil på denne måde automatisk blive reduceret til mellem 25-50 gram, som er det sundhedsstyrelsen anbefaler.

Sunde kilder til protein: Kylling, kalkun, fisk, skaldyr, lam, oksekød, sojaprodukter og æg. Vælg de økologiske udgaver hvis du har mulighed for det.

Spiser du disse sunde proteiner dagligt, kan det alene øge din kalorieforbrænding med 100 kalorier om dagen. (3) (4) (5)

Når du spiser sunde proteiner ved hvert måltid, bliver din trang til usunde fødevarer automatisk reduceret. Forskning viser, at du automatisk spiser over 400 kalorier mindre dagligt, hvis du spiser sunde proteiner ved hvert måltid. Det bliver til rigtig mange kilo på årsbasis. (6) (7)

Sunde kilder til Low-carb Grøntsager: Blomkål, broccoli, grønkål, spinat, kål, selleri, rosenkål, agurk og forskellige salater.

Du kan sagtens læsse godt op på din tallerken med disse grøntsager, da de næsten ikke indeholder kulhydrater. Hvis din daglige kost kun er baseret på kød og grøntsager, får både dit vitamin- og mineralbehov dækket. Kroppen har ikke brug for kornprodukter.

Sunde kilder til fedt: Olivenolie, avocado, kokosolie, mandler, kerner, frø, smør i begrænset mængde.

Du må ikke være bange for fedt. Man skal spise fedt, hvis man gerne vil tabe fedt, så længe det er de sunde fedtkilder. Sunde fedtstoffer giver også en god mæthedsfornemmelse.

Du må ikke bruge vegetabilske olier i din mad. Kokosolie er den sundeste olie til madlavning, men ønsker man ikke kokossmagen i maden, er olivenolie det næstbedste valg. Kokosolie har et højt niveau af triglycerider. Det mætter mere end andre fedtstoffer, og kan øge dit stofskifte.
Nye undersøgelser viser, at sunde fedtstoffer ikke øger din risiko for hjertesygdomme, tværtimod. (8) (9)

Faktum er: Spis magert protein, sunde fedtstoffer og low-carb grøntsager ved hvert måltid. Det sænker dit insulinniveau i kroppen drastisk, og øger dit stofskifte.

3 Styrketræning tre gange om ugen

Hvis du vil sætte endnu mere fart på dit vægttab, skal du styrketræne tre gange om ugen. Du vil tabe dig uanset om du træner eller ej, men det går meget hurtigere, når du kobler styrketræning på.

Når man styrketræner, forbrænder man ekstra kalorier, men du holder også dit stofskifte oppe efter du har trænet. Træner du hård styrketræning, vil kroppen fortsætte med at forbrænde ekstra kalorier, lang tid efter din træning er veloverstået. Det giver dig et hurtigere vægttab. (10)

Undersøgelser af low-carb diæter viser, at du kun kan øge din muskelmasse en smule, men du vil tabe betydelige mængder af kropsfedt. Hvis ikke du ønsker at træne styrketræning, er løb, cykling svømning gode alternativer. (11)

Faktum er: Styrketræning tre gange om ugen sætter virkelig skub på dit vægttab. Både fordi du forbrænder ekstra kalorier, men styrketræning holder dit stofskifte oppe efter endt træning.

4 Indfør en ugentlig snydedag

På din snydedag kan du spise flere mange flere kulhydrater. Du skal dog holde dig til sunde kulhydrater som er komplekse eller med resistent stivelse.

Sunde kulhydrater er: Banan, brune ris, bulgur, quinoa, søde kartofler, jordbær, frugter med mere. Hvis du får trang til andre usunde fødevarer, er det denne ene dag de skal indtages på. En ugentlig snydedag, kan sætte din forbrænding op, og frigive fedtforbrændingshormoner som leptin og thyreoideahormoner. Det er dog yderst vigtigt, at du holder dig til en ugentlig snydedag. (12)

Faktum er: En ugentlig snydedag kan sætte din fedtforbrænding op.

5 Du behøver ikke tælle kalorier

Det er nok den bedste nyhed du længe har hørt. Når man spiser næringsrige fødevarer, og holder sit daglige kulhydratindtag under 30-50 gram, er det faktisk ikke nødvendigt at tælle sine kalorier, med mindre man spiser overdrevent meget.

Faktum er: Du behøver ikke tælle dine kalorier, hvis du holder dig under 30-50 gram kulhydrater om dagen.

6 Flere tips til hurtigere vægttab

Drik masser af vand. Drik et glas vand før alle dine måltider, og drik ca. 2 liter om dagen. Det nedsætter dit kalorieindtag, og sætter skub i dit vægttab. (13)

Kaffe og grøn te uden mælk og sukker øger dit stofskifte. Start dagen med et par kopper kaffe eller te, og drik gerne op til 4 kopper dagligt. Det skal dog ikke drikkes efter kl. 16 om eftermiddagen. Kaffe og grøn te øger dit stofskifte.

Start dagen med sund morgenmad høj på protein. Havregryn med sojamælk og friske bær eller omelet, er rigtig gode valg til morgenmaden. Det sætter gang i dit stofskifte, og holder dig mæt i lang tid.

Få din søvn hver nat. Din søvn bestemmer dit vægttab.

Spis sunde snacks mellem hovedmåltiderne. Sunde snacks holder dit stofskifte oppe dagen igennem, og forhindrer overspisning ved hovedmåltiderne.

Faktum er: Kost og motion er ikke de eneste faktorer der spiller ind på dit vægttab. Husk at drikke vand, kaffe og te, få din søvn, og spis sunde snacks.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred