FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Kan manglende søvn gøre dig syg?

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-15 15:41:02

En klatøjet universitetsstuderende midt i den travle eksamensperiode, vil helt sikkert kunne bekræfte, at manglende søvn svækker både din dømmekraft, dit humør, og ikke mindst din præstationsevne. Mangel på søvn får os også til, at indtage mere fastfood, slik og sodavand, så for den generelle sundhed, er det en meget ond spiral at ende op i.

Forskerne har længe prædiket om, at fastfood og for lidt fysisk aktivitet er dårligt for os, men de har haft svært ved, at påvise de sundhedsmæssige konsekvenser af mangel på søvn. Det har de dog ikke længere.

Mange nye undersøgelser viser, at dårlige søvnvaner, er mindst ligeså vigtige faktorer, som dårlig ernæring og mangel på fysisk aktivitet, når det kommer til udvikling af diverse kroniske sygdomme som fedme, diabetes og hjerte- og karsygdomme. (1) (2)

Forkølet kvinde med ørevarmere der pudser næse

I Danmark sover vi i gennemsnit ca. 7 timer i døgnet på hverdage. Det er faktisk 1,5 time mindre end for 100 år siden. En tredjedel af befolkningen sover kun 6,5 timer eller mindre i døgnet. Specialisterne anbefaler, at vi får 8 timers søvn hver dag, og det er 8 timer hvor vi sover, og ikke bare 8 timer hvor vi ligger i sengen. Det tager mange en halv times tid at falde i søvn, så for deres vedkommende skal de ligge 8,5 timer i sengen.

Nyere undersøgelser viser, at en søvnreduktion til 6,5 eller færre timer i døgnet, potentielt skader stofskiftet, giver hormonelle forandringer, svækker både ydeevnen og immunforsvaret. Det er endnu for tidligt for forskerne, at komme med de endelige resultater, men de peger på at vores dårlige søvnvaner, kan have enorme konsekvenser for vores folkesundhed. (3)

En anden undersøgelse har vist, at forholdet mellem vores søvnmønster, og kroppens sundhed hænger sammen. Søvnunderskud over en længere periode, kan forringe kroppens behandling af glukose. (4)

11 sunde, raske og slanke mænd deltog i denne undersøgelse over to uger, som viste tegn på insulinresistens, efter flere nætter med begrænset søvn. Insulinresistens er en tilstand, hvor kroppen håndterer glucose dårligt, da cellerne reagerer ineffektivt overfor insulin. Dette betegnes som forstadie til diabetes type 2. Mændene dyrkede jævnligt motion over denne to ugers periode, og spiste samtidig sundt, så det var udelukkende manglende søvn, der resulterede i disse skræmmende resultater. (5)

Forskerne sammenlignede herefter 13 mænd og kvinder der sov 6,5 timer pr. nat, med 13 mænd og kvinder der sov ca. 8 timer pr. nat. Efter en uge blev personerne testet. Resultatet viste, at de personer der kun sov 6,5 timer pr. døgn, havde 50 % højere insulinresistens, end dem der havde sovet i 8 timer. Man kan derfor konkludere, at manglende søvn fremskynder udviklingen af diabetes. Derudover viste testresultaterne nedsat leptin koncentrationer i kroppen. Leptin er det hormon, der signalerer mæthed og regulerer energibalancen. Mangel på leptin hormoner fører til sygelig overvægt, da kroppen får misvisende signaler. Det sænker stofskiftet, øger fedtdeponeringen i kroppen og overstimulerer appetitten. Endvidere producerede kroppen flere stresshormoner. Disse hormoner kan i første omgang hjælpe kroppen igennem dagen, fordi de kompenserer for den manglende søvn, men hvis stresshormonniveauet er højere over en længere periode, kan det have store sundhedsmæssige konsekvenser. (6) (7)

Derudover målte forskerne forhøjet blodkoncentration af molekylet cytokine hos mændene. Det er en form for betændelses- eller infektionstilstand i kroppen kaldet inflammation, som over tid kan beskadige de indvendige vægge i blodårene, give forhøjet blodtryk, slagtilfælde og hjertesygdomme. Dessuden er cytokiner også forbundet med insulinresistens, diabetes og fedme. (8)

Manglende søvn har også stor indflydelse på vores immunsystem. Vores immunsystem er designet til, at beskytte os mod forkølelse, influenza og andre lidelser, men når det ikke fungerer optimalt, kan det ikke at gøre sit arbejde ordentligt. Konsekvenserne betyder betyder mange flere sygedage.

Forholdet mellem manglende søvn og vores immunforsvar er ikke helt så ligetil. Vores immunsystemet er temmelig kompleks. Det består af flere typer af celler og proteiner, som har til opgave at holde bakterier og virus i skak, så det ikke udvikler sig til sygdomme. "En masse undersøgelser viser, at vores T-celler går ned, når i en periode ikke får nok søvn. Dette øger risikoen for at blive forkølet eller få influenza. (9)

Efter du har læst dette, kan du så selv vurdere hvor vigtig søvn er for dig, og om du måske skal gøre noget, for at sove bedre om natten!

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Protein effekt banner
Hvorfor få man bumser og akne
Alkohol og vægttab