FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Kæmper du også med træthed?

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-10-23 12:29:48

Føler du ikke der er timer nok i døgnet? Arbejder du for meget? Er du stresset, og har du ikke nok tid til dig selv? Kommer du for sent i seng om aftenen pga. arbejde eller studier? Vågner du flere gange om natten, og har du svært ved at falde i søvn? Føler du dig en lille smule deprimeret, modløs og energiforladt?

Ovenstående er bare nogle af de situationer, som kan resultere i træthed. Alle oplever træthed på et eller andet tidspunkt i deres liv. Mange oplever det om vinteren, hvor vi ikke får meget dagslys. Denne form for træthed, er dog ganske normal og ufarlig. Træthed bliver i stigende grad mere og mere almindeligt, på grund af den stressede hverdag med høje forventninger, vi efterhånden alle sammen lever i.

Kvinde med stress der ikke kan sove

Hvis man samtidig lever usundt, og ikke får nok motion, vil trætheden unægtelig krybe ind på os før eller siden. 

Træthed er en generel følelse af udmattelse, ugidelighed og mangel på energi. Denne form for træthed mindsker både energiniveauet, det mentale overskud og ikke mindst motivationen. Normal træthed kan være en reaktion på fysisk træning, følelsesmæssig stress, kedsomhed eller mangel på søvn. Træthed er ikke en sygdom, nærmere et symptom, som dog også kan være forårsaget en forkølelse, influenza, eller anden virus i kroppen. I nogle tilfælde kan træthed også være et ikke-specifik tegn på en alvorlig psykologisk eller fysisk lidelse.

Træthed kan skyldes mange forskellige aspekter af dit liv, hvilket gør det næsten umuligt, at lokalisere den nøjagtige årsag til træthed. De fleste kan angive nogle specifikke situationer i deres deres liv, som kan forårsage træthed og udbrændthed, hvor blodprøver, fysiske undersøgelser og en diagnose af en læge er nødvendig. Selv om generel træthed normalt er forårsaget af overanstrengelse, stress, mangel på søvn, dårlig kost, manglende motin, indtagelse af stoffer eller alkohol, kan træthed også opstå som følge af en sygdom, eller hvis man indtager receptpligtig medicin.

Flere forskellige fysiske forhold, såsom dehydrering, allergi, astma, blodmangel, søvnforstyrrelser, graviditet og fedme kan alle give symptomer på træthed. Sygdomme der giver træthed kan være gigt, lupus, kræft, diabetes, fibromyalgi, nyre- og leversygdomme m.m. En læge kan diagnosticere disse sygdomme og lidelser gennem rutinemæssige blodprøver og undersøgelser.

I de tilfælde, hvor trætheden varer længere end 6 måneder, og i høj grad griber ind i dit daglige liv, kan kronisk træthedssyndrom eller fibromyalgi være årsagen. Tal med lægen hvis du står i sådan en situation. Hertil kommer, fysiske og mentale psykiske lidelser, såsom depression, sorg og angst, som alle kan forårsage træthed i kroppen. Psykologer er uddannet til at diagnosticere og behandle patienter, der får træthed som et symptom på en underliggende psykisk lidelse.

Enhver der har taget receptpligtig medicin ved, at der er en lang liste over mulige bivirkninger. Træthed og døsighed er ofte en af bivirkningerne på receptpligtig medicin, og det er derfor vigtigt at informere lægen, hvis din træthed opstår, som et resultat af dette. lægen kan herefter forsøge at finde alternativ medicin, eller ændre din dosering. Nogle medikamenter der er kendt for at forårsage træthed omfatter antihistaminer, blodtryks medicin, sovepiller, steroider, antidepressiva og stimulanser.

Behandling imod normal træthed, er mere søvn, spise sundt, drikke 8 glas vand om dagen, og forsøge at reducere stress gennem motion, yoga eller meditation. Søvn genoplader dit sind og krop, så du er klar til næste dag. Motion frigiver endorfiner som giver en lykkefølelse, og samtidig giver dig mere energi. En velafbalanceret kost med de rette mineraler, vitaminer og næringsstoffer, får kroppen til at fungere optimalt. Kroppen består af ca. 75% vand, og derfor er det nødvendigt at vi drikker det dagligt i rigelige mængder.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Protein effekt banner
Hvorfor få man bumser og akne
Alkohol og vægttab