FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Lavt stofskifte

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-12-10 18:00:12

Det kan skyldes din skjoldbruskkirtel og binyrerne.

Har du problemer med, at dit stofskifte er lavt? Føler du dig ofte træt og nedslidt? Har du søvnproblemer? Har du problemer med din vægt? Har du svært med at holde varmen? Føles din hud tør og kedelig? Har du svært ved at huske ting? Hvis svaret er "ja" til nogen af ​​de ovennævnte spørgsmål, lider du måske af for lavt stofskifte. Det er ikke noget du bare bliver nødt til at leve med, det kan der nemlig laves om på.

Kvinde med lavt stofskifte

De ovennævnte symptomer er alle irritationsmomenter i hverdagen, men er også samtidig symptomer på lavt stofskifte. Når man har lavt stofskifte, er der nogle underliggende problemer der skal løses.

Hvad er årsagen til lavt stofskifte?

Den mest almindelige årsag til lavt stofskifte, er en dårlig funktion af skjoldbruskkirtlen eller binyrerne. Det kan også være en kombination af begge dele. En anden hyppig årsag til lavt stofskifte, er en hormonel ubalance i kroppen. Det kan enten være lavt niveau af progesteron eller østrogen dominans hos kvinder, og lavt niveau af testosteron hos mænd.

Enhver proces, der foregår inden i vores krop, kræver energi - specielt metabolisk energi. Når kroppen ikke har nok energi til at fungere effektivt, vil hver komponent i kroppen fejle på sin egen unikke måde. For eksempel, hvis hjernen får for lidt energi, bliver hukommelsen og tankeprocessen forringet.

Kroppen har brug for energi, for at kunne holde sig varm. En lav kropstemperatur er derfor normalt ledsaget af for lavt stofskifte. Vores celler i kroppen er klar til at bruge energi i form af ATP (adenosin trifosfat) molekyler. Kroppen omdanner fedt og kulhydrater til ATP, som derefter anvendes til energi. Der er imidlertid andre faktorer, der kan påvirke, hvor godt kroppen kan udføre denne omdannelse til energi.

Skjoldbruskkirtlen, som er placeret i bunden af ​​halsen, frigiver hormonet T4 (thyroxin). T4 konverteres til T3 (trijodtyronin) og RT3 (reverse T3). Det er T3, der forvandler ATP til energi i hver levende celle i kroppen, mens RT3 forsinker det. Produktion af disse thyroideahormoner styres af TSH (thyroidstimulerende hormon), som er frigivet af hypofysen i hjernen. Hypofysen tager sine ordrer fra hypothalamus (også en del af hjernen).

Binyrerne, som ligger på toppen af ​​hver af vores nyrer, hjælper kroppen med at håndtere stress. Hvis stofskifteaktiviten er for stor, opfatter binyrerne dette som stress. Som svar på denne stress, vil hypothalamus signalere til hypofysen, at den skal producere mindre TSH, hvilket frembringer et fald i T4 og skjoldbruskkirtlens aktivitet. På baggrund af ovenstående forklaring, kan nedenstående forårsage lavt stofskifte:

  • Skjoldbruskkirtlen kan ikke producere nok af hormonet thyroxin T4 (hypothyreose).
  • Binyrerne er for svage til at håndtere stress fra kroppens normale stofskifte energi, og fremtvinger en nedregulering af energiproduktionen.
  • Enzymerne (cellulære maskiner), som laver ATP, kan blive holdt tilbage på grund af kemiske forstyrrelser fra toksiner (kemikalier), manglende nødvendige vitaminer eller mineraler, nedbrud på grund af autoimmun sygdom, eller gammel skade fra en virus i kroppen
  • Ubalance af hormoner, såsom væksthormon, testosteron, østrogen eller progesteron
  • Ekstrem begrænsning af kalorieindtag

Når en eller flere af ovenstående kombinationer er til stede, kan der opstå symptomer på lavt stofskifte som: træthed, vægt problemer, hukommelsestab, kolde hænder og tør hud.

Diagnosticering af lavt stofskifte

Hvis du ønsker, at dit stofskifte skal fungere effektivt igen, skal det sygdomsfremkaldende problem i kroppen korrigeres. Det kan forårsages af toksiner/kemikalier i kroppen, østrogen dominans, ernæringsmæssige mangler, fødevareallergi (laktose eller gluten), og eventuelle skader forårsages af virusinfektioner eller autoimmune skader. Hvis dit stofskifteproblem er alvorligt nok, kan en hvilken som helst af disse faktorer (eller en kombination af flere af dem) være årsag til dit problem.

Hvis funktionen af skjoldbruskkirtlen er dårlig, og det er den eneste årsag til lav stofskifte, giver det sig ofte udtryk i let vægtøgning, depression, sløvhed, overdreven søvn, forhøjet blodtryk, og nedsat evne til at bekæmpe infektioner. Omvendt, hvis dårlig binyrefunktion er den eneste årsag til lav stofskifte, ser man typisk bleghed i huden, svært ved at tabe sig, søvnløshed, lavt blodtryk, allergier, angst og autoimmune problemer. 

De fleste mennesker har ofte en blanding af en dårlig funktion af skjoldbruskkirtlen, og en dårlig funktion af binyrerne. Derfor vil symptomerne tit være en blanding af de to.

Behandling af lavt stofskifte

Hvis binyrerne ikke fungerer korrekt, men skjoldbruskkirtlen fungerer normalt, er skjoldbruskkirtlens aktivitet en stressfaktor for binyrerne. Sagt på en anden måde, så er det skjoldbruskkirtlen der genererer energien, som binyrerne skal kunne håndtere. Kan binyrerne ikke det, skrues der ned for stofskiftet.

Stress generelt er dårligt for binyrerne. Stress defineres som noget, der udfordrer vores overlevelse, glæde, velstand, sikkerhed eller stabilitet i livet. Det er noget, der tvinger vores system til at tilpasse sig, så som ændringer af omstændighederne, ekstreme temperaturer, ændringer i biokemi (som i en pludselig ændring af kosttilskud, medicin eller kosten generelt). Infektioner, mangel på søvn, mangel på social samvær og accept, og mangel på kærlighed er stressfaktorer for kroppen.

Det modsatte af stress, såsom glæde, tilstrækkelig søvn og hvile, social accept, sikkerhed, stabilitet, kærlighed og god ernæring, er eksempler på faktorer, der hjælper binyrerne. Hvis binyrerne skal fungere optimalt, skal stressfaktorerne fjernes fra hverdagen. Lær at undgå de negative følelser som vrede og frygt. Få din søvn hver nat. Undgå overdreven motion som stresser binyrerne.

Når det kommer til kosten, er det vigtigt at spise flere proteiner og gode fedtstoffer (ikke vegetabilske olier), og begrænse indtaget af kulhydrater, og specielt sukker. Undgå stimulanser som koffein, nikotin, alkohol og ikke mindst kunstige sødestoffer og pesticider. 

Spis fuldkornsprodukter, masser af forskellige grøntsager, magert protein, fisk og sunde kulhydrater.

Sådan reparerer man et ødelagt stofskifte

Østrogen dominans i kvinder

Østrogen er er et nødvendigt og vigtigt hormon, som er afgørende for, om alle aktiviteter i kroppen er velfungerende. Kroppen har brug for østrogen, men den har brug for det i sin naturlige form, så det ikke forstyrrer anden hormon aktivitet i kroppen såsom progesteron.

Vi bliver eksponeret af ​​syntetiske hormoner på mange forskellige områder. Vi er omgivet af østrogener. Vi spiser dem, vi drikker dem, vi vasker os med dem, vi indånder dem osv.

Denne overeksponering af østrogener, forstyrrer den naturlige østrogen balance i kroppen, og påvirker bearbejdningen af andre hormoner i negativ retning. Særlig ramt er kønshormonet progesteron. Progesteron er nødvendigt for at opbygge stærke knogler, opretholde en sund sexlyst, og beskytte os mod bryst- og livmoderkræft.

Østrogen-lignende forbindelser findes i fødevarer, luft og vand, rester af plast og udstødningsgasser. Når man spiser en kost med et højt fedtindhold, mange mejeriprodukter, og samtidig ikke får nok fiber, øger man mængden af østrogen.

Et andet problem med syntetisk østrogen er, at de tager pladsen på receptorerne i kroppen, hvor det naturlige østrogen skulle ha været. De blokerer derfor den normale funktion af naturligt østrogen. Syntetiske hormoner er vanskeligere for kroppen at slippe af med, og de giver anderledes og ændrede signaler i forhold til naturligt østrogen. Østrogen dominans, øger væksten af fedtvæv i kroppen. Det kan give anledning til et hav af bivirkninger og problemer, herunder et lavt stofskifte pga. østrogen dominans.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Protein effekt banner
Hvorfor få man bumser og akne
Alkohol og vægttab