FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


10 tips til at øge stofskiftet – og forbrænde fedt hurtigt

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-10-24 18:01:10

Stofskifte er den proces, hvor kroppen kombinerer næringsstoffer med ilt, for at producere den mængde energi kroppen har brug for, for at kunne opretholde de normale kropsfunktioner. Denne energi måles i kalorier, og kalorier betragtes som brændsel til kroppen.

Kroppens stofskifte dikterer hvor mange kalorier du forbrænder i løbet af en dag.

Når man har et højt stofskifte, forbrænder man også mange kalorier, selv når træningen er veloverstået. Et langsomt stofskifte er næsten en garanti for vægtøgning.

Kvinde med mavefedt og for høj fedtprocent

Uanset om du gerne vil tabe dig, forbrænde kropsfedt, eller bare ønsker at vedligeholde din nuværende vægt og fysik, er det altid en god idé, at øge sit stofskifte. Det findes der mange forskellige metoder til. Når man øger stofskiftet, forbrænder man kalorier ved en højere hastighed, og taber sig derfor også hurtigere.

10 tips til at øge stofskiftet, så du kan forbrænde dit fedt hurtigere:

1 Spis morgenmad

Alt for mange har tendens til, at springe morgenmaden over. Det er det absolut værste man kan gøre, når man ønsker at øge sit stofskifte. Morgenmaden kick-starter dit stofskifte, og springer du den over, går stofskiftet simpelthen helt i stå. Sørg for at spise en sund, næringsrig og mættende morgenmad på mellem 250-400 kalorier.

2 Tilføj krydderier og urter i din mad

Krydderier og urter får maden til, at smage bedre uden en eneste ekstra kalorie. Man kan forvandle intetsigende mad til en kulinarisk madoplevelse. Bestemte urter indeholder en bred vifte af antioxidanter. Urter og krydderier indeholder flere antioxidanter end de flest frugter og grøntsager. Derudover kan de også øge dit stofskifte og fedtforbrædning på den naturlige måde, og samtidig regulere dit blodsukker.

De bedste krydderier og urter for fedtforbrænding er: Cayenne, spidskommen, koriander og kanel, fordi de hjælper kroppen med, at regulere blodsukkeret.

3 Spis kiwifrugter

Kiwifrugter er pakket med C-vitamin, og kan øge din forbrænding med op til 39% når du træner. Man skal dog ikke spise kiwifrugter dagen lang, da indtagelse af for meget C-vitamin har bivirkninger som oppustethed, luft i maven og diarré.

4 Drik is

At putte isterninger i vandet, er en nem måde, hvorpå du kan øge dit stofskifte. Kroppen skal arbejde hårdere, for at opvarme isvandet i maven, hvilket øger stofskiftet. Vand er en afgørende faktor for mange forskellige kropsfunktioner, og kan være den vigtigste katalysator for, at øge stofskiftet og forbrænde fedt.

5 Drik kaffe og te

Koffeinholdige drikke som kaffe og te, sætter pulsen i vejret, som øger dit stofskifte. Det gode ved kaffe og te er, at de næsten ikke indeholder nogen kalorier, medmindre du tilsætter mælk og sukker.

Kaffe er sundt

6 Sollys

Moderate mængder af sollys stresser kroppen lidt på samme måde som styrketræning, hvilket øger stofskiftet. Ophold dig udenfor når du har mulighed for det, eller sæt dig tæt ved vinduerne, når solen er fremme.

7 Spis chrom

Chrom i din kost, hjælper kroppen til at forbrænde flere kalorier. Chrom, som blandt andet findes i tomater, kød, æg, grøn peber, æbler, banan og spinat, øger også den måde, hvorpå kroppen forbrænder fedt. 

8 Spis ofte

Hvis du virkelig ønsker at kickstarte dit stofskifte, skal du opdele dine måltider i mindre portioner, så du spiser 6-8 gange om dagen. Hver gang du spiser, stiger dit stofskifte. Hvis der går for lang tid imellem dine måltider, sænker du derfor dit stofskifte. Kroppen udnytter også mindre måltider mere effektivt.

9 Styrketræning

Den mest effektive måde at øge dit stofskifte på, er at øge din muskelmasse. Jo mere aktiv dine muskler er under vægttræningen, og jo mere de bliver brudt ned, jo mere energi skal kroppen bruge, for at genopbygge dine muskler igen, og jo højere bliver dit stofskifte. Muskler forbrænder generelt også mange flere kalorier end fedt.

10 Omega 3

Omega 3 fedtsyrer øger dit stofskifte og dit energiniveau. De bedste kilder til omega 3 er fede fisk og økologisk hørfrøolie.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Stofskifte og kroppen banner
Væksthormon og testosteron banner
Overtrænet kvinde på kondicykel