FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Diabetes - Håndtering blodsukker niveau

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-21 15:02:39

Når dit blodsukker er for højt eller for lavt

Nogle gange, uanset hvor hårdt du prøver på at holde dit blodsukker indenfor dit målområde, vil det være enten for højt eller for lavt. Blodsukker der er for højt eller for lavt, kan få dig til at føle som om du er syg. Lær at håndtere disse nødsituationer.

Hvad du bør vide om højt blodsukker

Hvis dit blodsukker forbliver over 180, kan det være for højt. Højt blodsukker betyder, at du ikke har nok insulin i kroppen. Højt blodsukker, også kaldet hyperglykæmi, kan forekomme hvis du ikke tager den korrekte mængde af din diabetesmedicin, spiser for meget, eller ikke får nok motion.

Kvinde der spiser sukker

Nogle gange kan den medicin du tager for andre årsager end diabetes, forårsage at du får højt blodsukker. Det er meget vigtigt, at din læge gøres opmærksom på, hvilket medicin du ellers tager.

Hvis du får en infektion i kroppen, eller bliver udsat for stress, kan det også forårsage at dit blodsukker bliver for højt. Når du er syg, skal du sørge for at kontrollere dit blodsukker, og fortsætte med at tage din diabetes medicin.

Hvis du er meget tørstig og træt, har sløret syn, og er nødt til at gå på toilettet ofte, kan dit blodsukker blive for højt. Meget høje blodsukkerværdier kan også gøre give dig kvalme, maveproblemer og smerter.

Hvis dit blodsukker er højt det meste af tiden, eller hvis du har symptomer på højt blodsukker, bør du kontakte din læge. Du kan få brug for en ændring i din diabetesmedicin eller din kostplan.

Hvad du har brug for at vide om lavt blodsukker

Lavt blodsukker, også kaldet hypoglykæmi, sker hvis dit blodsukker bliver for lavt. Det kan komme hurtigt. Lavt blodsukker kan forårsages af for meget diabetesmedicin, hvis du springer et måltid over, bliver forsinket med et måltid, hvis du motionerer mere end normalt, eller hvis du drikker alkohol. Nogle gange kan den medicin du tager for andre sundhedsmæssige problemer, også medføre at dit  blodsukker falder.

Lavt blodsukker kan gøre dig svag, forvirret, irritabel, sulten eller træt. Du kan svede meget eller få hovedpine. Du kan føle dig forvirret og desorienteret. Hvis dit blodsukker falder yderligere, kan du besvime, eller få et anfald.

Hvis du har nogen af ​​disse symptomer, skal du kontrollere dit blodsukker. Hvis niveauet er under 70, gør  en af ​​følgende ting med det samme:

  • Spis 3 – 4 stykker druesukker
  • 1 portion glukose svarende til 15 gram kylhydrat
  • Drik frugtsaft
  • Drik sodavand med sukker
  • 1 spsk sukker eller honning
  • Chokolade

Efter 15 minutter kontrollerer du dit blodsukker igen, for at sikre dit niveau er 70 eller derover. Gentag disse trin, indtil dit blodsukkerniveau er 70 eller derover. Når dit blodsukker er stabilt, men der er mere end en time til dit næste måltid, bør du spise en snack.

Hvis du tager medicin, der kan forårsage lavt blodsukker, bør du altid sørge for at medbringe mad til nødsituationer. Du bør også bære en identifikationsarmbånd eller halskæde.

Hvis du tager insulin, skal du altid have et glucagon-kit i hjemmet, og andre steder hvor du befinder dig ofte. Glukagon gives som en injektion med en sprøjte, og hæver hurtigt blodsukkeret. Vis din familie, venner og kollegaer hvordan de kan give dig en glucagon indsprøjtning, hvis du besvimer på grund af lavt blodsukker.

Handlingsplan hvis du bruger insulin

  • Kontakt din læge, hvis du ofte har lavt blodsukker. Især hvis det sker på samme tidspunk på dagen, natten eller flere gange i træk
  • Kontakt din læge, hvis du er besvimet pga. lavt blodsukker
  • Spørg din læge om glukagon. Glucagon er et lægemiddel, der øger blodsukkeret. Hvis du besvimer pga. lavt blodsukker, skal nogen ringe 112 og give dig en glucagon indsprøjtning

Du kan forhindre lavt blodsukker, ved at spise regelmæssige måltider, tage din diabetes medicin, og kontrollere dit blodsukker ofte. Kontrollen vil fortælle dig om dit glukose niveau er på vej ned. Du kan derefter tage de nødvendige skridt, såsom at drikke frugtjuice for at hæve dit blodsukker.

Handlingsplan hvis du ikke bruger insulin

  • Kontakt din læge, hvis du ofte har lavt blodsukker. Især hvis det sker på samme tidspunk på dagen, natten eller flere gange i træk
  • Vær sikker på, at lægen har informationer omkring anden medicin du indtager
  • Nogle diabetespiller kan forårsage lavt blodsukker. Spørg din læge om dine piller kan forårsage lavt blodsukker

Hvad skal mit blodsukker niveau være?

Alle personer har blod der indeholder en mængde glukose. Hos personer der ikke har diabetes, ligger et normalt blodsukkerniveau mellem 70 til 120. Blodsukker går op efter måltiderne, men 1 til 2 timer efter indtagelse af mad, vender det tilbage til det normale niveau.

Spørg dit lægeteam, på hvilke tidspunkter du skal kontrollere dit blodsukker med en blodsukkermåler. Tal med lægen om, hvilke mål du skal sætte dig for dit blodsukkerniveau.

De fleste personer med diabetes har nedenstående mål for deres blodsukker.

Før måltider fra 70 til 130

1 - 2 timer efter påbegyndelse af ​​et måltid under 180

Det kan være svært at ligge indenfor dit målområde hele tiden. Men jo tættere du kommer til dit mål, jo mere vil du reducere din risiko for diabetes-relaterede problemer og sygdomme. Hvert skridt hjælper, og du vil få det bedre.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Diabetes og dit tandkød og tænder
Sund diæt for diabetikere
Tab dit mavefedt hurtigt