FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Diabetes og dit tandkød og tænder

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-21 14:51:19

Diabetes kan føre til infektioner i tandkødet. De mest almindelige problemer er tandkødsbetændelse og paradentose. Flere undersøgelser har vist, at diabetikere med langvarige forhøjede blodsukkerværdier, ofte ender med at få tandkødsbetændelse og paradentose. Almindelige mennesker får også tandkødsbetændelse og paradentose, men sygdommene er ofte langt mere alvorlig hos diabetikere, fordi sår i munden har sværere ved at hele op igen. 

Der kan også opstå andre mundlidelser som svampeinfektioner og nedsat spytproduktion. Forhøjet blodsukker kan medføre, at indholdet af sukker i spyttet stiger. Det betyder, at man skal passe ekstra godt på tænderne, så man ikke får huller.

Diabetes tandkød og tænder | infektioner

Som ved alle infektioner hos diabetikere, kan tandkødsbetændelse få blodsukkeret til at stige.

Hvis ikke det behandles hurtigt, kan tænderne blive løse og falde ud.

Der er en klar sammenhæng mellem alvorlige paradentoseskader, og udviklingen af følgesygdomme som nyresygdom og hjertekarsygdom.

Tandkødsbetændelse

Tandkødsbetændelse opstår når dine tænder og tandkød ikke holdes rene. Langs tandkødet og i tandkødslommerne vokser der mange forskellige bakterier. Hvis ikke du børster tænder indenfor 24 timer, bliver der dannet bakteriebelægninger, som kan give dig betændelse i tandkødet. 

Hvis bakteriebelægningerne får lov til at sidde på tænderne, kan de forkalkes til tandsten. De sætter sig oftest bagved fortænderne i undermunden, og ud for kindtænderne i overmunden.

Hvis du har et sundt tandkød er farven blegrødt, det er stramt og fast, og overfladen er let nubret. Tandkødet skal ligge stramt ind mod tænderne, og dit tandkød må ikke bløde under tandbørstning.

Hvis dit tandkød er usundt, vil det være rødt og hævet. Du vil ofte opleve blødninger og ømhed ved tandbørstning.

Paradentose

Hvis din tandkødsbetændelse ikke bliver behandlet og stoppes, vil betændelsen i mange tilfælde, arbejde sig ned langs tandroden og angribe knoglen. Hvis det sker, har du udviklet paradentose. Det er først når man har haft diabetes i flere år, at paradentosen påvirkes direkte af diabetes.

Når man har paradentose, kan tænderne bliver løse og i værste fald falde ud. Det værste er, at man rent faktisk kan have fremskreden paradentose, uden selv at være klar over det. Tænderne er måske lidt løse, og tandkødet er måske en lille smule ømt. Man kan have dårlig ånde, og det bløder måske lidt når man børster tænder. Andre oplever slet ikke nogen symptomer, før det er for sent. 

Paradentose kan være en advarsel om andre følgesygdomme som nyre- eller hjertesygdomme. Hvis du får konstateret paradentose, er det derfor vigtigt, at du bliver tjekket hos lægen. 

Årsag

Når man har diabetes, svækkes ens immunsystem. Det giver nedsat resistens overfor sygdomme infektioner og betændelsestilstande.

Symptomer

Symptomerne ved tandkødsbetændelse, er rødt tandkød, blødning og ømhed når man børster tænder og spiser.

Paradentose giver først mærkbare symptomer, når tilstanden er meget langt fremskreden. Derfor oplever du måske ikke noget, før dine tænder bliver ekstrem løse. Blødning fra dit tandkød, kan være et varsel om begyndende paradentose. 

Hvis du mærker til et eller flere af nedenstående symptomer, bør du opsøge din tandlæge:

  • Tandkød der bløder ved tandbørstning
  • Tandkød der er rødt, hævet eller ømt
  • Vedvarende dårlig ånde
  • Løse tænder
  • Hvis tænderne ændrer sig i den måde de passer sammen på, når man bider sammen

Undersøgelse

Som diabetiker bør du gå til regelmæssige tjek hos en tandlæge. Her vil tandlægen undersøge din mund, og han kan konstatere eventuelle tandsygdomme. Aftal hyppigheden af kontrolbesøg med din tandlæge.

Behandling

Hvis tandkødsbetændelse opdages i tide, kan den faktisk helbredes. Behandlingen er oftest den samme som forebyggelsen, da den går ud på at fjerne bakteriebelægningerne. Ved paradentose kan man ikke selv fjerne bakteriebelægningerne i de dybe tandkødslommer. Det skal gøres af en tandlæge eller tandplejer.

Ofte er gentagne tandrensninger nok, men nogle gange kan det være nødvendigt at operere. Ved operationen fjernes noget af tandkødet, så tandkødslommerne bliver mindre.

Forebyggelse

Hvis din diabetes ikke er optimalt reguleret, kan den bidrage til udviklingen af tandsygdomme som tandkødsbetændelse og paradentose. Det er derfor vigtigt, at du går til regelmæssig kontrol hos din tandlæge.

Desuden er tandbørstning altafgørende for en god mundhygiejne. Du bør børste tænder med fluorholdig tandpasta to gange dagligt, og derefter supplere med daglig brug af tandtråd, tandstikkere eller mellemrumsbørste.

Regelmæssige undersøgelser hos tandlægen er meget vigtige, da kun tandlægen kan give dig de nødvendige tandrensninger, så tandsten og bakterier i tandkødslommerne fjernes.

Derudover er en god diabeteskontrol, med til at holde risikoen for tandsygdomme nede. For at undgå tandproblemer, er det derfor helt afgørende at holde et stabilt og fornuftigt blodsukkerniveau, og for alt i verden undgå sukkerholdigt mad og drikkevarer.

Endelig kan rygning have stor betydning for tandsygdomme. Nikotin får karrene i tandkødet til at trække sig sammen, så selvom man har tandkødsbetændelse eller paradentose, bløder tandkødet ikke og det ser sundt ud. Rygning er også med til at give et større knogletab langs tænderne, uanset hvor godt tænderne børstes. Når man samtidig har diabetes, kan rygning derfor have en endnu alvorligere konsekvens for tænderne. (1) (2) (3)

Du kan hjælpe med at forhindre skader på dit tandkød og tænder ved at:

  • Se din tandlæge mindst to gange om året
  • Børste dine tænder mindst to gange om dagen
  • Bruge tandtråd to gange om dagen
  • Rygestop
  • Holde dit blodsukker så tæt på normalt som muligt
Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Diabetes og dit tandkød og tænder
Sund diæt for diabetikere
Tab dit mavefedt hurtigt