FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Hvordan man bliver markeret, og forbrænder mere fedt

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-10-23 16:39:50

Hører du til den gruppe, hvor uanset hvilket træningsprogram du følger, hvilken slankekur du afprøver, hvor mange mavebøjninger du laver, ja ligegyldig hvad, så kan du bare ikke slippe af med det overskydende fedt.

Vi bliver bombarderet med nemme og hurtige slankekure, falske fedtforbrændingspiller, alverdens billige fitnessmaskiner som skulle gøre underværker for vores krop på ingen tid osv. osv. Det er snyd og bedrag, og handler kun om tre ting. Profit profit profit.

Her får du sandheden omkring, hvordan du skal træne, hvis du ønsker en perfekt trimmet krop.

Mand og kvinde med trimmede kroppe

Når du bruger timevis på løbebåndet, kondicyklen, eller cross-traineren, kan det faktisk resultere i, at du bibeholder dit kropsfedt.

Lang, moderat, ensformig og kedelig cardio-træning, får din krop til æde dine muskler over tid.

Muskler øger dit stofskifte - så hvorfor risikere at miste din krops mest effektive fedtforbrænder? Dine muskler forbrænder 3 gange så mange kalorier som fedt. Det betyder, at jo færre muskler du har på kroppen, jo færre kalorier forbrænder du i løbet af en dag, og jo mere fedt bliver siddende på kroppen.

Det samme gør sig gældende for spinningstimer. Høj intensitet over en længere periode, æder af din muskelmasse, og reducerer mængden af kalorier, du forbrænder i løbet af dagen.

Ikke alene er langvarig cardio-træning, en ineffektiv måde at tabe fedt på, men det kan i sidste ende føre til overbelastningsskader, fordi du gentager de samme bevægelser igen og igen over lange perioder. Det stresser specifikke områder på din krop, som over tid kan føre til overbelastningsskader.

Der findes dog en rigtig god måde at udføre cardio-træning på, der får din krop til, at producere en naturlig strøm af fedtforbrændende hormoner. Effektiv cardio-træning udføres med korte, højintensive intervaller. Intervaltræning øger dit stofskifte markant, og smelter fedtet af,  uden at du mister muskelmasse.

Intervaltræning er faktisk så effektiv, at kroppen fortsætter med, at forbrænde kalorier døgnet rundt, helt op til 48 timer efter din træning er overstået.

Hvordan kan det være?

Det er fordi intervaltræning udløser en kraftig fysiologisk virkning, der kaldes EPOC (alias "The After Burn").

EPOC er et videnskabeligt udtryk, der bruges til at måle din krops iltoptagelse efter en høj intensitetstræning. Jo højere intensiteten af ​​aktiviteten er, jo mere ilt og energi har kroppen brug for. Resultater heraf er, at kroppen fortsætter med at forbrænde kalorier i op til 48 timer bagefter.

Det betyder også, at de såkaldte "forbrændte kalorier" som tælleren på fitnessmaskinen viser dig, betyder ikke længere noget, fordi din krop kommer til, at forbrænde kalorier i op til to dage efter din træning!

Videnskabelige Fakta: Kort, høj intensitets intervaltræning forbrænder kalorier op til 48 timer efter din træning. Det betyder at du forbrænder mange kalorier, selv mens du sover!

Videnskabelige Fakta: Lavere-intensitetstræning som aerobic, forbrænder kun kalorier mens aktiviteten bliver udført.

Videnskabelige Fakta: Styrketræning øger EPOC meget mere end almindelig aerobictræning.

Den vigtigste pointe i denne artikel er, at fitness er ikke tidsafhængig, men i den grad intensitets afhængig. Det betyder også, at hvis du gerne vil gå til holdtræning, skal du vælge de hold, hvor der bliver trænet intervaltræning, såsom BodyAttack og BodyCombat for maximal effekt af din træning. Det er dog vigtigt at tænke på, at uanset hvor hård en holdtræning du deltager i, er timen aldrig hårdere, end du selv gør den til. I sidste ende, er det altså op til dig selv, hvor effektiv en træning du ønsker.

Et halvt kilo muskler kan forbrænde op til 20 kalorier om dagen. Det betyder at hvis du omdanner 2,5 kg fedt til 2,5 kg muskler, forbrænder du 100 kalorier mere dagligt.

Kvinder der har opdaget denne hemmelighed, har trænet styrketræning kombineret med intervaltræning i årevis, for netop at forbrænde fedtet, slippe af med appelsinhuden og få en flot trimmet krop. Styrketræning giver ikke kvinder store muskler. Det er dog trods alt stadig noget, der kun er forbeholdt mændende, selvom strong er det nye sort.

Opbygning af din muskelmasse kombineret med intervaltræning, er derfor nøglen til at omdanne dit kropsfedt til muskler, få smeltet fedtet af og få en trimmet krop. Cardio-træning alene, eller styrketræning alene, gør det altså ikke.

Vidste du, at det kun tager 3 uger for din krop at tilpasse sig til bestemt træningsrutine? Det vil sige, at du ikke opnår de store resultater efter 3 uger, medmindre du ændrer intensiteten eller belastningen på din træning.

Din krop har brug for at blive konstant udfordret. Bliver den ikke det, udebliver resultaterne også. Træn smart, og du vil se resultater hurtigt.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Stofskifte og kroppen banner
Væksthormon og testosteron banner
Overtrænet kvinde på kondicykel