FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Løbebånd sammenlignet med udendørs løbetræning

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-10-23 15:16:34

At løbe på løbebånd, er faktisk en af ​​de mest effektive måder, at forbrænde kalorier på. Inden du går ud og investerer i et løbebånd, er det en god ting at vide, hvad fordelene og ulemperne er i forhold til udendørs løb.

Ulemper ved løbebånd sammenlignet med løb udendørs:

  • Omkostninger. Hvis man ønsker at købe sit eget løbebånd. Alternativt kan man også løbe på løbebånd i det lokale fitnesscenter.
  • Plads i hjemmet. Hvis du bor i en lille lejlighed, kan det være svært at finde plads til et løbebånd. Man kan ikke bare pakke den sammen og smide den ind under sengen, når man er færdig.
  • Frisk luft. Når man løber udendørs, får man masser af frisk luft ned i lungerne, som selvfølgelig er rigtig sundt. Alternativt kan man åbne vinduerne i det rum, hvor man løber på løbebåndet.
Kvinder der løbetræner på løbebånd i fitness center

Fordele ved løbebånd sammenlignet med løb udendørs:

  • Vejret. En af de største fordele ved at have et løbebånd er, at du kan løbe i alt slags vejr. Det er aldrig sjovt, at løbe udendørs hvis der er sne og is, eller hvis det står ned i stænger. Det er heller ikke særlig sjovt, at løbe udendørs under en hedebølge. Det er nemmere at overholde sin træningsplan, når man ikke længere kan bruge vejret som en undskyldning.
  • Komfort. Du kan tage en tur på løbebåndet, når du lige har 20 min. tid mellem de daglige pligter. Du skal ikke bruge til på, at køre en tur til skoven først. Din familie, som måske normalt ikke løber, vil også være mere tilbøjelig til at tage en tur på løbebåndet, når det er i hjemmet. Vi ved alle hvor vigtig motion er i vores alt for stillesiddende verden. Børn får ikke nok motion, så en tur på løbebåndet vil være godt for dem. 
  • Personlig sikkerhed. Du kan løbe på alle tidspunkter af døgnet, uden at skulle tænke på trafiksikkerhed, overfald eller andet. Mange kvinder bryder sig ikke om, at løbe når det er mørkt udenfor, men med løbebåndet kan de dyrke motion hele vinteren igennem også.
  • Bedre støddæmpning. Et løbebånd er professionelt designet til, at absorbere de chok, der kommer op gennem kroppen når man løber. Uden dette, kan dine knæ og hofter tage skade af regelmæssig løb. Folk der løber på hårde overflader som fortovet, kan gøre mere skade på kroppen end gavn. Løbebånd er altså en meget bedre løsning for dine ledbånd.
  • Målbare resultater. Når man løber udendørs, kan det være svært at måle resultaterne. Du ved heller ikke hvor mange kalorier du har forbrændt under løbeturen. På løbebåndet har du målbare resultater på alle måder.
  • Beskyttelse fra nysgerrige øjne. Nogle mennesker bryder sig ikke om at løbe offentligt, hvor alles øjne hviler på dem. Med et løbebånd, kan man bare låse døren.
  • Indtagelse af væske. Hvis man hører til en af de personer, der sveder meget når man løber, er det meget nemmere med vandflasken i holderen på løbebåndet. Det er lidt besværligt, at løbe med en flaske vand i hånden.
  • Terræn. De fleste løbebånd har mange programmer, som man kan vælge imellem. Vil du løbe på stigninger, vil du have skiftende terræn osv. Det kræver lidt mere planlægning, når man løber ude i naturen.
Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Stofskifte og kroppen banner
Væksthormon og testosteron banner
Overtrænet kvinde på kondicykel