FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Træner du for meget? Fakta om overtræning

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-10-23 17:48:23

For de personer der har svært ved at komme ind i en træningsrutine, er tanken om overtræning fuldstændig ude af proportioner, men der er faktisk rigtig mange, der træner så meget at de overtræner.

Overtræning er mere skadelig end gavnlig for kroppen, men træning for mange bliver et afhængighedsforhold og besættelse, og derfor giver de ikke kroppen nok pause til at restituere.

Udmattet mand der har overtrænet

Problemet med overtræning er, at det giver bagslag i forhold til det man gerne vil opnå gennem sin træning.

Overtræning gør dig sårbar overfor infektioner og mere udsat overfor sportsskader, som i sidste ende kan betyde, at du ikke kan træne i uger eller måneder.

Du overtræner, hvis din træning pludselig føles hårdere end normalt, og hvis du ikke kan yde det du plejer. Hvis du føler nogen form for smerte mens du træner, er det på tide at give kroppen en velfortjent pause.

De typiske tegn på overtræning er:

  • Problemer med at sove igennem og søvnløshed
  • Smerter i muskler og led
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Forhøjet hvilepuls
  • Manglende evne til at fuldføre din træning på normal vis
  • Umotiveret og energiforladt
  • Lettere ved at blive forkølet og få ondt i halsen, og det tager længere tid at komme over
  • Mister appetitten
  • Din ydeevne falder

Hvis du oplever en eller flere af ovenstående symptomer, er kuren meget simpel. Giv din krop ro og hvile. Din krop har brug for hvile, og musklerne har brug for at restituere for at blive større eller stærkere.  Hvis du træner styrketræning, skal kroppen hvile i 48 timer inden du træner de samme muskelgrupper igen.

For cardio-træning afhænger det af intensiteten af din træning, og hvilken aktivitet du udfører. Det er aldrig en god ide, at udføre samme træning hver dag, og slet ikke samme træning to gange om dagen. Det fører til overtræning og unødig belastning af kroppen.

Hvis du gerne vil træne hver dag, kan det sagtens lade sig gøre, så længe du træner forskellige muskelgrupper, og laver forskellige aktiviteter.

Tips til hvordan du undgår overtræning:

  • Varm altid op før du begynder din træning. Opvarmning af muskler forhindrer skader.
  • Spis den rigtige kost efter træning. Din krop har brug for energi for at kunne restituere. En kombination af kulhydrater, protein og fedt vil give din krop den energi den har behov for. Husk at alle kulhydrater skal være komplekse kulhydrater eller kulhydrater med restistent stivelse.
  • Stræk ud efter træning. Stramme muskler kan få andre muskler i kroppen til at overkompensere, som kan forvolde skade over tid.
  • Indfør hviledage i din ugentlige træningsplan. Gerne to hviledage om ugen.
  • Få tilstrækkelig søvn. Sov minimum 8 timer i døgnet.

Det vigtigste du kan gøre for din krop hvis du oplever symptomer på overtræning, er at give kroppen hvile. Det er bedre at tage fri i en uge og komme frisk og udhvilet tilbage, end at miste din fitness og din kondition.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Stofskifte og kroppen banner
Væksthormon og testosteron banner
Overtrænet kvinde på kondicykel