FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Æg for vægttab og sundhed

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2016-01-27 13:23:54

Æg har i mange år haft et dårligt ry, på grund af deres forholdsvist høje indhold af kolesterol. Alt for mange mennesker undgår at spise dem, af frygt for at de vil tage på i vægt, udvikle hjertesygdomme eller få forhøjet kolesteroltal. Det er dog langt fra sandheden, og det har forskningen også bevist i dag.

Blandet ægÆg er en af de sundeste fødevarer du kan spise, og de er samtidig rigtig gode for vægttab. Æg er en god kilde til kvalitetsprotein, sunde fedtstoffer og vigtige vitaminer og mineraler. Æg har været meget omdiskuteret, når det kommer til kolesterol og hjertesundhed. Nyere undersøgelser viser dog, at proteinerne i kogte æg omdannes af enzymer i mavetarmen, og kan sænke blodtrykket. Det betyder, at æg er en sund fødevare, når det kommer til sundheden af hjertet. (1)

Selvom æggeblommer er relativt højt i kolesterol, har talrige undersøgelser bekræftet, at æggene har stort set intet at gøre med forhøjet kolesterol. Undersøgelser viser, at hvis voksne spiser æg dagligt, øger det hverken kolesteroltallet eller risikoen for hjertesygdomme. (2)

Æg er en god kilde til antioxidanter

Flere forskerne har undersøgt næringsindholdet af æggeblommer, der kommer fra høns fodret med primært hvede eller majs. Æggeblommerne indeholder to aminosyrer (Tryptophan og Tyrosin), der begge har en antioxidant egenskab, som er vigtig i forebyggelsen af hjerte- og karsygdomme, kræft, og mental sundhed. (3)

Undersøgelser viser også, at tilberedning af æg (stegt, kogt eller mikroovn) reducerer antallet af de gode antioxidanter med ca. 50 %.

Æg er ikke bare æg

Der er meget stor forskel på æg. Økologiske æg og æg fra fritgående høns, er klart overlegen i forhold til traditionelle æg som buræg og skrabeæg. Traditionelle æg er også meget mere tilbøjelige til, at være forurenet med sygdomsfremkaldende bakterier som f.eks. salmonella.

Undersøgelser viser, at økologiske æg og æg fra fritgående høns, er langt mere nærende end traditionelle æg. Økologiske æg og æg fra fritgående høns indeholder: (4)

  • 1/3 mindre kolesterol
  • 2/3 mere A-vitamin
  • 1/4 mindre mættet fedt
  • Dobbelt så mange omega-3-fedtsyrer
  • 3 gange mere E-vitamin
  • 7 gange mere betacaoten

Økologiske æg er selvfølgelig lidt dyrere end traditionelle æg, men de er altså pengene værd, når det kommer til din sundhed. Spiser du i forvejen mange æg, og synes at de økologiske er for dyre, kunne du sætte dit æggeforbrug lidt ned, og så spise den økologiske udgave i stedet for.

Hvorfor æg er så gode til vægttab

Æg hører til blandt de bedste fødevarer du kan spise, når du gerne vil tabe dig. De er en rigtig god kilde til protein, og indeholder samtidig gode næringsstoffer.

1 Æg har et lavt kalorieindhold

Den hurtigste måde at tabe sig på er, at reducere dit daglige kalorieindtag.

Et stort æg indeholder kun omkring 80 kalorier, og har samtidig et højt næringsindhold. Det er specielt æggeblommerne der er nærende. (5)

Du kan lave et komplet måltid med 3 store æg og en stor portion grøntsager, og samtidig holde dig under 300 kalorier. Steger du dine æg i smør eller olivenolie, tilføjer du ca. 50 kalorier pr. tsk. Har du en god pande, kan du sagtens lave spejlæg uden fedtstoffer, og ellers kan du koge dine æg.

Faktum er: Æg er en rigtig god kilde til protein, og indeholder kun få kalorier.

2 Æg holder dig mæt i lang tid

Æg giver dig en rigtig god mæthedsfornemmelse, på grund af det høje proteinindhold. Fødevarer med højt proteinindhold kan reducere appetitten, sammenlignet med ikke proteinholdige fødevarer. (6)

Adskillige undersøgelser viser, at når man spiser æg, nedsætter man fødevareindtagelsen ved måltider senere på dagen. Det i sig selv kan give et kalorieunderskud. (7) (8)

Når du spiser proteinholdige fødevarer, reducerer du trangen til usunde fødevarer med op til 60%. Det forhindrer både overspisning, og indtaget af fedtholdige fødevarer. Det er et godt våben, når man gerne vil tabe sig. (9) (10)

Faktum er: Fødevarer med højt proteinindhold kan reducere appetitten, og reducere trangen til usunde fødevarer med op til 60%

3 Æg øger stofskiftet

Æg indeholder alle de essentielle aminosyrer kroppen har brug for, og ikke mindst i det rigtige forhold. Det gør æg til et komplet protein.

Undersøgelser viser, at når man spiser mange komplette proteiner, kan man øge stofskiftet og forbrænde ca. 100 kalorier ekstra dagligt. Denne proces kaldes den termiske effekt af fødevarer. (11) (12)

Den termiske effekt af fødevarer, er et udtryk for den energi der kræves af kroppen, for at omsætte disse fødevarer. Denne værdi er meget højere for protein, i forhold til fedt eller kulhydrater.

Det betyder, at æg kan hjælpe dig med at forbrænde flere kalorier.

Faktum er: Æg kan øge dit stofskifte, så du kan forbrænde op til 100 ekstra dagligt.

4 Æg til morgenmad når du gerne vil tabe dig

Når man gerne vil tabe sig, har æg til morgenmaden en helt speciel gavnlig effekt. Mange undersøgelser har sammenlignet effekten af, ​​at spise æg om morgenen, kontra andre fødevarer med samme kalorieindhold. Undersøgelserne viser, at æg giver en bedre mæthedsfornemmelse, og reducerer kalorieindtaget resten af dagen.

Undersøgelser viser, at hvis man udskifter hvidt brød og rundstykker til morgenmad med æg, kan man opnå op til 65% større vægttab over en 8 ugers periode. (13) (14)

Undersøgelser viser også, at æg til morgenmad giver et mere stabilt blodsukkerniveau og en bedre insulin respons, samtidig med at det reducerer niveauet af ghrelin hormoner (sulthormonerne) i 24 timer efter morgenmaden. (15)

En undersøgelse af mænd der spiste æg til morgenmad viste, at de automatisk indtog op til 450 færre kalorier til frokost og aftensmad. (16)

Faktum er: Æg er noget af det bedste, du kan spise til morgenmad. Det får dig til at indtage færre kalorier resten af dagen, og det hæmmer dine sulthormoner.

5 Æg er billige og lette at tilberede

Æg er en billig og sund proteinkilde, og så kræver det ikke nogen kokkeuddannelse at tilberede dem.

Du kan lave en lækkert og nemt måltid på kort tid, og et kogt æg er også god som sund snack, og kan altid tages med på farten.

Æg smager godt, uanset hvordan du vælger at tilberede dem. En rigtig god start på dagen kan være en omelet med forskellige grøntsager. Sund morgenmad på 5 minutter, der giver dig den bedste start på dagen, og holder dig mæt længe.

Faktum er: Æg er billige, og lette at tilberede. Du kan lave et sundt måltid på 5 minutter.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred