FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


17 tips til at øge dit stofskifte – og forbrænde dit fedt hurtigt

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2021-05-15 15:09:18

Hvis du gerne vil tabe dig, eller bare reducere din fedtprocent, kan du gøre det ved at øge dit stofskifte.

Når fedtprocenten i kroppen kommer ned, får man mere markerede muskler.

Der findes flere metoder til, hvordan du kan sætte skub i dit stofskifte.

Kvinde med succesfuld vægttab

En af metoderne er, at træne tidligt på dagen istedet for sent om aftenen, og gennemgå de ting du spiser i løbet af dagen.

Når man øger sit stofskifte, betyder det at kroppen forbrænder kalorier i en højere hastighed. Det er selvsagt en fordel, hvis man gerne vil tabe sig, eller have fedtprocenten længere ned. Hvis dit stofskifte er højt, forbrænder man også mange kalorier, selvom man ikke lige er i træningscentret. Et langsomt stofskifte fører ofte til en vægtøgning, fordi man spiser mere, end kroppen ren faktisk forbrænder.

Her er 17 tips til at øge dit stofskifte, og forbrænde fedt hurtigere:

1 Spis sund morgenmad hver eneste dag

Hvis du skipper morgenmaden, går kroppen ind i en sult tilstand, og bremser dit stofskifte, for at spare på energien. Jo sundere dit første måltid på dagen er, jo bedre er det for dit stofskifte. Når man skipper morgenmaden, øger man chancerne for overvægt med 4,5 gange, i forhold til de personer der spiser morgenmad hver dag.

Hvad skal morgenmaden så bestå af? Du skal spise fiberrig morgenmad, som fordøjes langsomt i tarmsystemet, og derved holder dig mæt i længere tid. Magert protein med komplekse kulhydrater og sunde fedtstoffer.

 
 

2 Drik koffeinholdig kaffe

En nyere undersøgelse har vist, at de personer der drikker koffeinholdig kaffe til deres morgenmad, øger stofskiftet op til 16 gange, i forhold til de personer der ikke drikker kaffe. Koffein stimulerer dit centralnervesystem, ved at øge pulsen og vejrtrækningen.

3 Drik koldt postevand

Undersøgelser har vist, at de personer der drikker 8 glas vand om dagen, har højere stofskifte, end de personer der ikke drikker så meget vand. Hvis du vil forbrænde endnu flere kalorier, skal du drikke iskoldt vand, fordi kroppen forbruger kalorier på, at opvarme det kolde vand til kropstemperatur. Det er gratis kalorieforbrænding, fordi du ikke skal yde noget ekstra for det.

4 Man kan øge sit stofskifte ved at tilsætte krydderier i maden

Et af de krydderier der øger stofskiftet mest er kanel. Spis 1 tsk kanel om dagen, evt. ovenpå din morgenmad. En anden stofskifte booster er frisk chilli. Capsaicin, som er det stof der får chilli til at brænde i munden, øger dit stofskifte. 1 tsk. hakkede røde eller grønne chilli øger kroppens produktion af varme, og aktiverer dit nervesystem. Resultatetet af dette er en midlertidig øgning af dit stofskifte på omkring 23 procent.

5 Spis protein til frokost

Proteiner i alle måltider opbygger og vedligeholder muskelmassen. Muskler forbrænder mange flere kalorier end fedt, selv når du sover. Hytteost eller magert kylling er gode og sunde kilder til protein.

6 Drik grøn te

Grøn te øger dit stofskifte. Den indeholder et plantestof kaldet ECGC, som sætter fedtforbrændingen i vejret. For maksimal effekt af den grønne te, skal den trække i ca. tre minutter, inden den drikkes.

7 Calcium

Hvis du har syndet, skal du spise calcium holdige fødevarer, som fedtfattig mælk eller yoghurt. En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at calcium øger hastigheden på stofskiftet, og fjerner derfor fedt fra kroppen mere effektivt.

8 Spis økologiske fødevarer

Pesticider fra fødevarer bliver lagret i fedtcellerne, og sænker dit stofskifte. Dessuden får du mange flere vitaminer og mineraler fra økologiske fødevarer.

9 Spis jern

Kvinder mister masser af jern, hver gang de har menstruation. Det bremser stofskiftet, fordi jern hjælper med, at transportere ilt til dine muskler. Hvis jernniveauet i kroppen er lav, får musklerne ikke nok ilt, og det bremser dit stofskifte. Jern findes blandt andet i bønner, kornprodukter, bladgrøntsager som spinat og broccoli.

10 Indfør intervaller i din træning

En test udført af frivillige kvinder fra Australien viste følgende: Det ene hold skulle cykle 40 minutter på kondicykel 3 gange om ugen, hvor det andet hold skulle cykle 40 minutter 1 gang om ugen, og 20 minutter med intervaller, 8 sekunder sprint og 12 sekunder let cykling to gange om ugen. Efter 3 måneder havde intervaltrænerne, tabt tre gange så meget kropsfedt som det andet hold. Det giver et klart billede af, hvor vigtig intervaltræning er.

11 Spis fiskeolie

En kombination af regelmæssig motion og fiskeolie, øger din fedtforbrænding. Køb de fiskeoliemærker, der indeholder mindst 300 mg af fedtsyren EPA og 200 mg af fedtsyren DHA pr. kapsel. Spis to af disse kapsler to timer før din træning.

12 Spis fede fisk

Fisk som laks, tun og sardiner er proppet med omega-3 fedtsyrer. Disse sunde fedtstoffer udløser et signal til hjernen om, at du er mæt. En anden stor bonus er, at 120 gram laks giver dig 90% af dit anbefalede dosis af D-vitamin, som bidrager til, at undertrykke din sukkertrang, og samtidig øger det dit stofskifte.

13 Nedsæt dit alkoholforbrug

To drinks, to glas vin eller to øl bremser din fedtforbrænding med 73%. Det sker, fordi leveren skal nedbryde alkoholen til acetat, og bruger det som brændstof i stedet for dine fedtdepoter.

14 Gå tidligt i seng

Når du ikke får din søvn, sænkes niveauet af leptin og ghrelin hormoner i kroppen. Disse hormoner regulerer energiforbruget og appetitten. Du spiser altså mere, når ikke du får din søvn, og endnu værre, du spiser de forkerte ting, for at få noget hurtig energi.

15 Spis kiwifrugter

Der er masser af C-vitamin i kiwi, og du kan forbrænde op til 39% mere fedt, når du træner, hvis du spiser kiwi de dage du skal træne. Dit indtag af C-vitamin må helst ikke overstige 500mg pr. dag. For meget C-vitamin giver bivirkninger som oppustethed, luft i maven og diarré.

16 Spis nok chrom

Chrom er med til, at øge stofskiftet. Chrom findes i tomater, kød, æg, grøn peber, æbler, banan og spinat. Du kan supplere med 120 mcg chrom dagligt i form af kosttilskud.

17 Spis mindre måltider oftere

Hvis du vil kickstarte dit stofskifte, skal du dele dine måltider op, så du spiser 6 gange dagligt. Hver gang du spiser, sættes stofskiftet op. Hvis der går for langt tid imellem dine måltider, sænkes stoftskiftet, fordi kroppen holder på energien.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Stofskifte og kroppen banner
Væksthormon og testosteron banner
Overtrænet kvinde på kondicykel