FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Kylling vs oksekød – Hvad er bedst?

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-12-02 12:50:59

Man kan læse rigtig mange forskellige kost- og fitnessartikler, hvor forfatterne skriver, at kylling er så meget bedre og sundere end oksekød. Kylling indeholder færre kalorier pr. 100 gram, har et langt mindre fedtindhold, og indeholder ikke de usunde fedtstoffer, der på sigt kan give hjerteproblemer. Er kylling nu også så meget sundere end oksekød? Eller er disse artikler misvisende? Det prøver vi at kigge lidt på her.

Rå Kylling og Oksekød

Man kan naturligvis ikke sammenligne æbler og bananer. Hvilke udskæringer fra en okse taler de om? Der er flere udskæringer af en okse, der er næsten lige så magert som kylling. Der findes også udskæringer på en okse, der er mere magert end kyllingekød. Hvilken del af kyllingen spiser du? Hvis vi kigger på kyllingelår og kyllingevinger, for ikke at tale om kyllingeskind, er det slet ikke så sundt som mange går rundt og tror. Netop derfor kan man ikke komme med en udtalelse om, at kylling nødvendigvis er sundere end oksekød.

Hvis du elsker dit oksekød, er der ingen grund til at smide det på hylden. Der findes fede og magre versioner af både kylling og oksekød, afhængig af hvilken del af dyret du spiser, og hvordan du tilbereder det.

Bortset fra det, er der intet galt med fedt. Fedt er et næringsstof, som vores krop har brug for. Ligesom kroppen har brug for både kulhydrater og protein. Der findes de gode og de dårlige fedtstoffer. Hvilken slags fedt indeholder oksekød så?

Fedt i oksekød bliver altid omtalt som værende meget dårligt, fordi det er fyldt med mættet fedt. Mættet fedt er udelukkende dårligt for os. Faktum er bare, at mere end halvdelen af det fedt der kommer fra oksekød er umættet. Et andet faktum er, at ikke alt mættet fedt er dårligt! Problemet med mættede fedtstoffer er, at forskning har vist at de bliver forbundet med forskellige hjertesygdomme, når de indtages i større mængder. Det mættede fedt der findes i oksekød (fra økologiske køer eller køer på græs) er stearinsyre. Stearinsyre har vist sig at nedsætte kolesterol. (1) (2)

Derudover kan indtagelse af stearinsyre, være med til at forebygge koagulation af arterierne, samt dannelse af fedt i arterierne, og derved forebygge hjertesygdomme. (3)

Yderligere har forskningen vist, at det specielle mættede fedt fra økologisk oksekød, hjælper med at forbrænde mavefedt.

Der er ingen tvivl om, at magert kylling er en rigtig god og sund kilde til protein, men man skal altså ikke helt udelukke oksekød fra økologiske køer. Det kød er nemlig ikke bare sundt for dig. Det giver dig nogle sundhedsfremmende fordele, og ikke mindst fordele i forhold til din fedtforbrænding!

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred