FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Fruktose gør dig syg, men du spiser det dagligt!

Af: | Opdateret: 2015-12-11 10:41:07

Kulhydrater har altid været en vigtig del af vores kost, og er kroppens foretrukne kilde til energi. Kornprodukter, roer, kartofler og rodfrugter indeholder stivelsesholdig glukose, mens honning, frugt og grøntsager indeholder simple sukkerarter som glukose og fruktose. Krystalagtig ren fruktose blev først gjort tilgængelig som tilsætningsstof i føde- og drikkevarer for 20 år siden. Fruktose bliver i dag tilsat en lang række forskellige føde- og drikkevarer.

Fødevarer høj i fruktose

Vi er hurtige til at komme med forklaring på, hvorfor overvægt og fedme er et stigende problem i Danmark. Det er fordi vi spiser for meget eller forkert, og vi ikke dyrker nok motion, eller er det nu også det? Hvordan forklarer man så, hvorfor overvægt og fedme er stigende hos 6 mdr. gamle babyer? Er det fordi de ikke bruger nok tid på løbebåndet, eller er der måske en anden forklaring?

Hvad er fruktose?

Fruktose er måske bedre kendt som frugtsukker. Fruktose er et simpelt kulhydrat, der naturligt forekommer i frugter, bær, honning og vin. Fruktose har et usædvanligt høj grad af sødme, og gør derfor mange forskellige frugter og bær, yderst smagsmæssigt tiltrækkende for os. Fruktose fra frugter er ikke så slemt for os, fordi der samtidig medfølger masser af vitaminer, mineraler, fiber og antioxidanter med dem. Vi har hen af vejen bare glemt, at naturen har designet vores frugtindtag på en sådan måde, at vi ikke kan overspise på frugter. Frugter har et højt fiberindhold som mætter, og frugter er sæsonvarer i naturen, som vi automatisk ikke har adgang til året rundt. Den historie ser jo helt anderledes ud i dag, hvor vi har adgang til stort set alle frugter fra hele verden året rundt. Frugter er også gennem årene blevet fremavlet, så de i dag har et højere sukkerindhold, end de frugter der vokser vildt i naturen.

Fruktose i almindeligt sukker, er dog en hel anden snak, fordi det kan være ren gift for koppen. Almindeligt hvidt sukker indeholder også 50% fruktose, og har alvorlige konsekvenser for kroppen.

Fruktose har været genstand for megen debat hos forskerne gennem tiden. Fruktose får nu af flere forskere, skylden for mange forskellige sundhedsmæssige lidelser som højt blodtryk, insulinresistens, hjertesygdomme, diabetes, høje niveauer af triglycerider og ikke mindst overvægt og fedme. Fruktose får specielt skylden for det farlige fedt omkring maveregionen. Det er meget vigtigt at forstå, at frugter og fruktose er to forskellige ting, selvom det absolut heller ikke anbefales, at man spiser frugter dagen lang. (1)

Fruktose indhold i naturlige sukkerarter

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, hvilke naturlige sukkerarter der er de bedste. Fruktose gemmer sig i alle sammen, men nogen har et meget højere indhold af fruktose end andre. Her er en liste over fruktoseindhold i forskellige naturlige sukkerarter:

  • Sirup indeholder 48,5% fruktose
  • Brun sukker indeholder 49,5% fruktose
  • Melasse indeholder 49,5% fruktose
  • Almindeligt hvidt sukker indeholder 50% fruktose
  • Rørsukker indeholder 50% fruktose
  • Honning indeholder 50,5% fruktose
  • Appelsinjuicekoncentrat 51% fruktose
  • Grapejuicekoncentrat 52% fruktose
  • Høj fruktose majs sirup 55% fruktose
  • Appelsinjuicekoncentrat 66,5% fruktose
  • Agave sirup 88% fruktose
  • Fruktose 100%

Hvis fruktose er et naturprodukt, hvorfor er det så farligt?

Problemet er ikke nødvendigvis fruktose i sig selv, men dens generelle tilstedeværelse i mange forskellige fødevareprodukter. Fruktose er den absolut sødeste af de naturligt forekommende sukkerarter. På sødmeskalaen ligger glukose på 74,3, saccharose (alm. hvidt sukker) ligger på 100, og fruktose topper listen med hele 173. Fruktose er derfor også ofte det foretrukne valg som additiv til slik, mange morgenmadsprodukter, brød, dåsefrugt, desserter, frugtjuice, bagværk, sirup og andre fødevarer, der har behov for lidt ekstra sødme. (2) Overforbruget af fruktose har forårsaget en bred vifte af sundhedsproblemer, og specielt opfindelsen af den omdiskuterede højfruktose majssirup, som blev opfundet i 1996. Den har desværre også gjort sit indtog i Danmark.

Majssirup med højt fruktoseindhold (HFCS HighFructoseCornSyrup) er en blanding af fruktose og glukose, men forekommer i en flydende form. Det er ekstremt billige at producere, har en fantastisk sødme, og en tekstur der gør, at den kan tilsættes til stort set alle fødevarer. Den er det mest populære sødemiddel i USA, men bliver også anvendt i Danmark nu. Det findes hovedsageligt i forarbejdede føde- og drikkevarer. (3)

Fører fruktose til overvægt?

Der er absolut intet galt i, at indtage fruktose i moderate mængder. Det er en naturlig del af en velafbalanceret kost. Problemet opstår når vi indtager fruktose gennem drikkevarer og forarbejdede fødevarer. I større mængder har det afgørende betydning for folkesundheden i Danmark, specielt når det kommer til høj fruktose majs sirup.  

Forskerne har for længst bevist, at dem der regelmæssigt indtager fruktose gennem sukkerholdige drikkevarer, har en meget højere risiko for at udvikle fedme, diabetes og hjertesygdomme, i forhold til de personer der holder sig til vand, kaffe og te. Selvom fruktose langt fra er den eneste synder på markedet, når det kommer til fedme, spiller det helt sikkert en stor rolle. (4)

Fakta om fruktose:

  • En undersøgelse fra 2009 fra University of California, viser, at en kost høj på fruktose kan få kroppen til, at bygge nye fedtceller omkring dit hjerte, lever og fordøjelsesorganer på bare 10 uger. Efter 10 uger er du præ-diabetiker, og udviser tidlig stadie af hjertesygdomme
  • Indtag af meget fruktose bidrager til insulinresistens, fedme, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, leversygdomme, kræft, gigt og andre sygdomme
  • Fruktose omsættes i leveren på samme måde som alkohol. Det overbelaster leveren, og udløser et hav af giftige biprodukter, der ender ud andre steder i kroppen
  • Fruktose stimulerer appetitten, og fremmer overspisning (5)

Fruktose i drikkevarer

En nylig undersøgelse, der sammenlignede effekten af ​​fruktose- og glukosesødet drikkevarer viste, at de personer der drak fruktosesødet drikkevarer, havde meget højere risiko for at udvikle insulinresistens, i forhold til dem der drak glukosesødet drikkevarer. Forskerne understreger dog, at der er behov for yderlige forskning på området, for at definere de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser af fruktosesødet drikke- og fødevarer. 

Faktum er:

Selvom sukkerholdige drikkevarer altid bør indtages i moderate mængder, da de udpeges som en vigtig synder i fedmeepidemien, er der stadig en hel del vi ikke konkret ved om den rolle, fruktose specifikt spiller i udviklingen af fedme, diabetes og hjertesygdomme.

Vi ved heller ikke hvad effekten ville være, hvis vi generelt erstatter fruktose med glukose. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt, er problemet ikke nødvendigvis indtagelse af fruktose, men indtaget af sukkerholdige og forarbejdede drikke- og fødevarer. Faktum er, at mange føde- og drikkevarer indeholder højere mængder af fruktose, end vores krop fra naturens side er designet til at indtage.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred