Diabetes og dine nerver
Nerveskader som også kaldes neuropati, er en direkte følgesygdom til diabetes.
Når blodsukkeret ligger for højt gennem en længere periode, risikerer man at beskadige nervebanerne i kroppen. Det kan vise sig som prikken, smerter, nedsat følesans og følelsesløshed.
Nerveskader kan forårsage, at du mister følelserne i dine fødder, tæer, ben, hænder, arme eller fingre.
De første symptomer på neuropati opstår gerne i fødderne. De små blodkar som forsyner selve nerven med blod, bliver forsnævrede (forkalkede), og blodforsyningen til nerven bliver derfor dårlig.
Nerverne til dine indre organer, f.eks. til hjertet og fordøjelseskanalen, kan også tage skade. Det kan naturligvis forårsage en række forskellige symptomer, afhængigt af hvilket organ der rammes, eller hvor mange der rammes. Du kan mindske risikoen for nerveskade, ved at holde styr på dit blodsukker, så det ligger så tæt på det normale som muligt. (1)
Nerveskader kan forårsage smerter i dine ben, arme, eller hænder, og derudover give dig store problemer med at fordøje maden, gå på toilettet eller have sex.
Nerveskader sker oftest langsomt. På de tidlige stadier er du nok ikke engang klar over, at du faktisk har nerveproblemer. Fordi det ofte er noget der kommer snigende langsomt, skal din læge kontrollere nerverne i dine fødder mindst en gang om året.
Fortæl lægen om eventuelle problemer med dine fødder, ben, hænder eller arme. Du skal også fortælle lægen, hvis du har problemer med at fordøje maden, gå på toilettet, have sex, eller hvis du sommetider føler dig svimmel.
Spørg din læge, om du allerede har nerveskader i fødderne. Hvis du har det, bør du passe godt på dine fødder. For at undgå komplikationer fra nerveskader, skal du kontrollere dine fødder hver eneste dag. Sårdannelse på fødderne ses hyppigt, og skyldes som regel at diabeteskontrollen ikke har været optimal. Det fører til skader på dine blodkar og nervesystem. Nedsat følesans og kolde fødder med bleg, glat hud og sparsom behåring, tyder på nervebetændelse og nedsat blodforsyning. Diagnosen er tit let at stille for lægen, mens behandlingen er en specialistopgave.
Forekomsten af fodsår hos diabetikere i Danmark er mellem 4 % og 10 %. Det anslås at ca. 10.000 danske diabetikere lider af kroniske fodsår. Diabetikere har 25% risiko for at få fodsår, som følge af diabetes.
Amputation er desværre ofte en konsekvens af et diabetisk fodsår. 85% af alle amputationer hos personer med diabetes, skyldes et diabetisk fodsår. I Danmark bliver der udført ca. 500 amputationer hvert år hos patienter med diabetes. (2)
Graden af åreforkalkning i ben og fødder, er den faktor der kan være afgørende for, om et diabetisk fodsår heler op igen. Trykbelastning er den hyppigste udløsende faktor, først og fremmest som følge af forkerte sko. Går der først hul på huden, er der en række forskellige forhold, der bidrager til dårlig sårheling.
Du kan forebygge nerveproblemer ved at:
- Holde dit blodsukker og blodtryk så tæt på normalt som muligt
- Begrænse mængden af alkohol du indtager
- Kontrollere dine fødder dagligt
- Rygestop
- Regelmæssig motion som forbedrer blodcirkulationen