FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Hvad er en god kostplan for diabetikere?

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-21 15:07:04

Mad der har et lavt indhold af kulhydrater og fedt samt fiberrig mad. Det vil faktisk sige, at de overordnede anbefalinger for mad til diabetikere, ikke adskiller sig meget fra den kost alle andre også burde spise. Det handler om af spise groft og fiberrigt mad, masser af grønt og frugt, og kun spise komplekse eller resistente kulhydrater.

Desuden bør man begrænse mængden af mættet animalsk fedt, og i stedet vælge det sunde fedt fra fisk og oliven- og kokosolie. Indtagelse af sukker og alkohol bør i den grad begrænses. En sund og fornuftig sammensat kostplan, gavner ikke blot blodsukkeret, men forebygger også andre sygdomme som f.eks. kræft, og sørger samtidig for, at du ikke bliver overvægtig.

Sund mad for diabetikere

Hvad er kulhydrater?

  • Kulhydrater er en betegnelse for stivelse, sukkerarter og kostfibre. Disse nedbrydes til glukose i mavetarmkanalerne, og optages herefter i blodet
  • Stivelse findes i kartofler, pasta, brød, ris og morgenmadsprodukter. Når vi fordøjer stivelse, spalter vores fordøjelsesenzymer stivelsen til glucosemolekyler, der optages som blodsukker
  • Sukkerarter kommer hovedsaglig fra sukker, slik og andre sukkerholdige fødevarer, mejeriprodukter som mælk, yougurt og frugt. Fruktose, som er den sukkerart der kommer fra frugt, omsættes i leveren og giver kun en mindre stigning i blodsukkeret
  • Kostfibre findes i grøntsager, tørrede frugter og bælgfrugter, fuldkornsprodukter og frugt. Disse fødevarer passerer mavetarmkanalen nærmest ufordøjede, og har derfor mange positive effekter på din krop. De nedsætter kolesterolindholdet i dit blod, de giver en rigtig god mæthedsfornemmelse, og mindsker risikoen for maveproblemer som forstoppelse. De nedsætter og stabiliserer også blodsukkerstigningen efter måltiderne.

En god og sund kostplan bør indeholde 5-6 små måltider om dagen, i modsætning til de tre store hovedmåltider som alt for mange lever efter. Ved at opdele kalorieindtaget i 5-6 måltider, hjælpes kroppen med at holde blodsukkeret under kontrol. For ordentlig vejledning skal du konsultere din læge eller en kvalificeret diætist for udarbejdelse af en sund kostplan, der passer til netop dine behov. Selvom du er diabetiker, kan du sagtens leve et normalt liv, ved blot at følge en sund kostplan, og være fysisk aktiv.

Tips til din kost:

  • Spis groft rugbrød med hele rugkerner
  • Spis masser af fiberrige grøntsager som rodfrugter, gulerødder, broccoli og kål
  • Spis korn, bulgur, quorn, perlebyg og bygkerner
  • Spis nødder og mandler (Det fedt der findes i nødder og mandler er det umættede sunde fedt, som er gavligt for dit hjerte.
  • Brug olivenolie til din salatdressing. (Olivenolie indeholder meget af det sunde fedt)
  • Spis tørrede bønner og linser
  • Hvis du gerne vil have ris, skal du vælge de brune ris
  • Frugt (Frugt er en god kilde til vitaminer, mineraler, antioxidanter og fibre. Frugt påvirker ikke blodsukkeret ret meget)
  • Fisk og magert kød
Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Diabetes og dit tandkød og tænder
Sund diæt for diabetikere
Tab dit mavefedt hurtigt