Diabetes (Sukkersyge) - Fakta

Der findes omkring 320.545 personer med diabetes/sukkersyge i Danmark (2015). Af dem har 80 til 90 procent diabetes type 1. Derudover er der formentlig omkring 200.000 mennesker, der har diabetes type 2, men de ikke har fået stillet diagnosen endnu. (1)

Antallet af type 2-diabetes patienter er stærkt stigende. En af de største årsager til dette er, at vi får flere og flere overvægtige personer i Danmark.

Forstadiet hedder det metaboliske syndrom. Sygdommen er relateret til overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Derfor kalder man det også i dag for en livsstilssygdom.

Hos en person med diabetes er optagelsen af ​​glukose langsom og utilstrækkelig. Dette medfører at glukoseindholdet er for højt i blodet. Denne lidelse er kendt som hyperglykæmi.

Når man har haft diabetes i en længere periode, bliver de forskellige organer i kroppen påvirket i negativ retning. Nyrerne er ansvarlige for filtrering af toksiner i blodet samt andre affaldsprodukter.

Når der er overskud af glukose i blodet, bliver nyrerne sendt på overarbejde. Nyrerne kan let blive overbelastede, når de forsøger at nedbryde de overskydende mængder af glukose.

Nyrerne bliver derfor beskadiget, når dette sker over en længere periode, og derfor er nyresvigt en almindelig komplikation for de personer der lider af diabetes. (2)

Hvis der ikke tilføres nok insulin til kroppen, kommer cellerne til at mangle brændstof, og som kompensation for sukker, bliver der brugt protein fra muskler og fedt fra fedtdepoterne i kroppen. Det betyder i princippet det samme, som hvis en person stopper med at spise eller faster. I denne tilstand producerer levercellerne glukose, samtidig med at musklerne afgiver aminosyrer til forbrænding.

Når blodsukkerværdierne bliver for høje, bevirker det at de små blodkar i nyrerne bliver utætte, og sender protein ud i urinen. Sukkersyge kan påvirke følesanserne med stikkende eller skærende fornemmelse i huden, og der kan opstå skader på nervesystemet. Nervereaktionerne kan desværre også påvirke andre organer i kroppen. Symptomer på nervereaktioner kan være impotens, svimmelhed og problemer med at tømme blæren.

Personer med diabetes har ofte for lidt af kolesterolet HDL, og for meget af kolesterolet LDL. Dette kan resultere i en øget plaque dannelse i blodkarrene, og øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme. (3)

Der er mange forskellige medicinske behandlinger for diabetes. Diabetes kan behandles ved oral medicin, men alvorlige tilfælde kræver regelmæssige indsprøjtninger.

Diabetes medicin består af forskellige former af kunstig insulin. Derudover kan den rigtige kost hjælpe med at kontrollere blodsukkerniveauet. Kostplanen sikrer, at man ikke indtager fødevarer, der fører til forhøjet blodsukkerniveau.

Der findes ikke en generel kostplan man kan følge, da det er induviduelt fra person til person. Kostplanen sammensættes efter personens højde, vægt og køn, samt hans / hendes fysiske aktiviteter. En vigtig faktor, når man beslutter hvilke fødevarer der indgår i kostplanen, er det glykæmiske indeks.