FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


De sundhedsmæssige fordele ved spinat

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-12-02 14:14:22

Skipper Skræk var klart på rette vej med sit spinat. Spinat er fyldt med masser af næringsstoffer, og har samtidig en meget lavt kalorieindhold. Spinat er en mørk bladgrøntsag, der giver vigtige næringsstoffer til hud, hår, og knogler. Spinat indeholder både protein, jern, vitaminer og mineraler. Spinat har flere sundhedsmæssige fordele. Det kan nedsætte risikoen for visse kræftformer, forbedre reguleringen af blodsukkeret i kroppen, sænke blodtrykket, forbedre sundheden i knoglerne, sænke risikoen for at udvikle astma med mere.

spinat i skålHvad indeholder spinat?

225 gram spinat, indeholder kun 27 kalorier, 0,86 gram protein, 30 mg calcium, 0,81 gram jern, 24 mg magnesium, 167 mg kalium, A-vitamin og 58 mikrogram folat. De fleste kalorier i spinat kommer fra protein.

Spinat er en af ​​de bedste fødevarekilder til kalium i kosten, og samtidig en god kilde til jern. Jernmangel påvirker hvor effektivt din krop anvender energi. Spinat er også en af ​​de bedste fødevarekilder til magnesium, som påvirker vores stofskifte, vedligeholder muskel- og nervefunktioner, hjerterytme, opretholder et sundt blodtyk, bidrager til et sundt immunsystem, og spiller en vigtig rolle i flere hundrede biokemiske reaktioner i kroppen. Man har stor risiko for at have magnesiummangel hvis man lider af fordøjelsesproblemer, drikker meget alkohol eller tager medicin. Spinat indeholder også K-vitamin, fibre, fosfor og thiamin.

Sundhedsmæssige fordele ved spinat

1 Spinat kan hjælpe diabetikere

Spinat kan hjælpe diabetikere, fordi det indeholder et antioxidant, kendt som alfa-liponsyre, som har vist sig at kunne sænke blodsukkerniveauet, øge insulinfølsomheden og forebygge oxidative stress-inducerede ændringer hos patienter med diabetes. (1) (2)

2 Spinat kan forebygge visse kræftformer

Spinat kan forebygge visse kræftformer. Spinat og andre grønne grøntsager indeholder stoffet klorofyl. Klorofyl har vist sig at være yderst effektiv til, at blokere de kræftfremkaldende virkninger af heterocykliske aminer, der genereres, når du griller fødevarer på høje temperaturer. (3)

3 Spinat kan forebygge astma

Spinat kan være med til at forebygge astma. Risikoen for at udvikle astma, er væsentligt lavere hos personer der spiser store mængder af visse næringsstoffer. En af disse næringsstoffer er beta-caroten, som spinat er en glimrende kilde til. Andre gode kilder til beta-carotene er abrokoser, broccoli, cantaloupe melon, græskar og gulerødder. (4)

4 Spinat kan sænke blodtrykket

Spinat kan hjælpe med at sænke blodtrykket, på grund af spinats høje indhold af kalium. Det anbefales derfor, at personer med forhøjet blodtyk spiser meget spinat. Andre gode kilder til kalium er kartofler, limabønner, appelsiner og tomater. (5)

5 Spinat giver sunde knogler

Spinat kan forbedre knoglesundheden på grund af det høje indhold af K-vitamin. Har man mangel på K-vitamin i kroppen, har man højere risiko for at få knoglebrud. K-vitamin forbedrer derudover kroppen evne til at optage calcium fra kosten. (6)

6 Spinat kan forebygge forstoppelse

Spinat kan forebygge forstoppelse. Spinat har både et højt fiber- og vandindhold, som begge kan bidrage til et sundt fordøjelsessystem, og skyller toksiner ud af tyktarmen. (7)

7 Spinat gør hår og hud sundere

Spinat kan give sundt hår og sundere hud. Spinat har et højt indhold af A-vitamin, som er nødvendig for talg produktion der giver fugt til håret. A-vitamin er nødvendig for væksten af hud og hår. Spinat har et højt indhold af C-vitamin, som er afgørende for opbygning og vedligeholdelse af kollagen i kroppen, som giver struktur til både hud og hår. Spinat har derudover et højt indhold af jern. Jernmangel i kroppen kan føre til hårtab.

Hvordan får man indarbejdet mere spinat i kosten?

Spinat er en meget alsidig grøntsag og kan spises både rå, kogt eller stegt. Spinat er tilgængelig i mange former, både frossen og frisk. Her får du nogle tips til, hvordan du kan spise mere spinat i hverdagen:

  • Brug spinat i pastaretter, supper og gryderetter
  • Brug spinat i din wrap, sandwich eller oven på dit pålæg
  • Brug spinat i din dip til grøntsager
  • Brug spinat i din omelet eller lasagne
  • Brug spinat i din smoothie
  • Brug spinat i dine salater

Frossen spinat giver ikke de samme sundhedsmæssige fordele. Det bedste er at købe frisk spinat, og spise det samme dag. Køb økologisk spinat, da producenterne har tendens til at sprøjte spinat med pesticider, der ikke kommer af ved skylning.

Lækker Smoothieopskrift med spinat

1 frossen banan
100 mango
100 gram spinat
200 ml. mandelmælk
1/2 tsk. kanel
1/2 tsk. revet muskatnød
2 tsk. ahornsirup
5 Isterninger

Se flere smoothieopskrifter

Forholdsregler du bør tage hvis du lider af nedenstående:

Tager du blodfortyndende medicin, må du ikke lige pludselig, begynde at spise flere fødevarer der indeholder K-vitamin, da det kan forårsage blodpropper.

Hvis dine nyrer ikke er fuldt funktionsdygtige, kan for kalium kan være skadelig. Hvis dine nyrer ikke er i stand til at fjerne overskydende kalium fra blodet, kan det være fatalt.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred