FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Du skal investere i sundhed og fitness

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-15 12:41:19

“Procrastination gives Way to Consequences” - Winston Churchill, betyder at "udsættelse giver plads til konsekvenser" Disse ord gælder for rigtig mange aspekter af livet, men hvis du anvender disse kloge ord, når det gælder din generelle sundhed og fitness, så giver de rigtig god mening.

Man møder sjældent en person, som er fuldstændig tilfreds med alle aspekter af livet, og sit eget udseende. Du kender sikkert mange der er overvægtige, mange der tit er syge, eller føler sig udkørte, er stressede osv. Hvis du tænker på din egen generelle sundhed, er der så plads til forbedringer? Dyrker du motion, spiser du sundt, drikker nok vand hver dag og får du nok søvn? Kender du nogen overvægtige, som er glade for deres krop?

Kvinde der laver Vægttræning triceps kick back

Antallet af overvægtige børn og voksne, har aldrig været højere i Danmark end det er nu. Tallene vokser år efter år, og diabetes, rygproblemer, stress, depression og forhøjet blodtryk, er blevet almindelige tilstande i vores samfund. Udgifterne til sundhedssystemet, er efterhånden ude af kontrol. Flere og flere får hjerteproblemer, fordi de spiser forkert, og ikke dyrker motion.

Hvor mange mennesker kender du, der lider af overvægt, hovedpine, migræne, mangel på energi, svimmelhed, stress, rygproblemer eller som er mildt deprimeret?

Mange af disse symptomer stammer fra forkert ernæring, alt for stillesiddende arbejde, og efterfølgende mangel på motion. Den menneskelige krop er designet til at være i bevægelse. Den er ikke designet til at sidde bag computeren hele dagen, eller sidde i sofaen limet til fjernsynet med en pose chips i hånden. Kroppen forfalder stille og roligt, hvis vi ikke bruger den rigtigt, og vi ender med at blive fede. Fedme er en fysisk overbelastning for kroppen, som gør livet besværlig på så mange forskellige punkter. Vi spiser alt for mange forarbejde fødevarer, sukker, hvidt brød og andre usunde ting.

Fødevareindustrien fylder kemikalier i maden, som den menneskelige krop ikke er skabt til at behandle. Langt de fleste ved godt de lever usundt, men de ved ikke hvad de skal gøre ved det.

Det er nu vi skal tage ansvar for vores eget, og ikke mindst vores børns liv. Forældre viser vejen for børnene. Hvis forældrene er overvægtige, og ikke dyrker nogen form for motion, er sandsynligheden for at børnene ender i den samme situation, rimelig stor. Kan vi virkelig være det bekendt? Når vi er stressede, går det både udover vores omgivelser og os selv. Motion er det bedste middel mod stress. Det er nu du har chancen, for at ændre dit liv til det bedre. Det er ingen undskyldning, at man ikke ved hvordan man skal lave sund mad, eller ikke har tid til at lave sund mad. Der er masser af sunde opskrifter på Internettet, som ikke tager mere end 30 minutter at lave, og alle kan følge en opskrift. Du kan starte med, at udskifte alt det hvide brød med fuldkornsbrød, udskifte ris og pasta med fuldkornsmodellen, bulgur eller quinoa, indføre flere grøntsager i dagligdagen, lave sunde smoothies, spise sunde snacks, udelukke sukker og sukkerholdige fødevarer, bruge sunde fedtstoffer som oliven- og kokosolie, og lave din mad fra bunden, så du ved hvad den består af. Der er ingen undskyldninger for ikke at dyrke motion. Alle kan finde 20 minutter om dagen, hvis de absolut vil, så kom op fra sofaen og sæt i gang. Udfør sjove fysiske aktiviteter med børnene, så de også får rørt sig.

Det er på tide, at vi danskere stopper med at gå så højt op i, hvad alle andre folk tænker om os. Det er på tide, at vi stopper med at gå op i de materielle ting, og tænker på de ting der virkelig betyder noget. Det er på tide, at vi stopper med at købe dyrt mærketøj til vores børnehavebørn, fordi vi tror det gør os til bedre mennesker. Bliver vi bedre mennesker af at have dyre designermøbler, stort hus eller den rigtige bil? Er det virkelig det der i bund og grund gør os lykkelige? Hvis man lever i en så travl hverdag, at der ikke er tid til at pleje sin krop, lege med børnene og leve sundt, er løsningen måske at gå ned i arbejdstid, og så droppe nogle af de dyre vaner, så man igen får tid til at leve livet, tid til sine børn, og ikke mindst tid til hinanden.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Protein effekt banner
Hvorfor få man bumser og akne
Alkohol og vægttab