FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Inkontinens under sex og motion

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-12-10 11:17:29

Mange kvinder lider af inkontinens efter de har født børn. Inkontinens kan give problemer under sex, motion, når man griner, hoster og nyser. Det kan udløse uheld, hvor man tisser en lille smule. Det er selvfølgelig yderst irriterende, og sker altid på uheldige tidspunkter. (1)

Du elsker at dyrke motion, og er ude at løbe en tur, og har det helt fantastisk. Pludselig opdager du, at dine løbebukser er fugtige på grund af urin. Det er ikke en rar følelse, og giver ikke ligefrem lyst til at fortsætte med løbetræningen.  Det kan ske, når du lige hopper en tur på trampolinen med ungerne. Det kan også sagtens ske under sex, og om noget, kan det da total ødelægge den romantiske stemning. (2) (3)

Kærstepar der ligger i sengen

Hvis du tror inkontinens kun rammer ældre kvinder, kan du godt tro om igen. Der er faktisk flere unge piger, der lider af inkontinens end ældre kvinder. Der er 30% risiko for, at man kommer til at lide af inkontinens, når man føder børn på almindelig vis. Det betyder også, at jo flere børn du føder, jo større bliver risikoen. Når inkontinens opstår under sex, bliver kvinderne selvfølgelig flove og nervøse. Det kan i værste fald føre til seksuel dysfunktion. Samme type angst kan opstå når man dyrker motion, fordi man ikke ønsker at ende op med en pinlig våd plet på bukserne.

Inkontinens opstår på grund af svage bækkenbundsmuskler

Inkontinens har direkte relation til styrken af dine bækkenbundsmuskler. Jo svagere musklerne er, jo større er sandsynligheden for, at du får symptomer på inkontinens. Det vil sige, at du lækker urin under fysisk aktivitet, sex, nysen, hosten, latter eller hop.

Mange kvinder oplever mindre lækager fra tid til anden. Problemet opstår, når det griber ind i dine daglige aktiviteter. Hvis du har gået igennem flere fødsler, kan dit væv og muskler være beskadiget. Med alderen svækkes musklerne, men inkontinens er ikke uundgåeligt, hvis man ved hvordan man skal træne bækkenbunden. Overvægt kan også svække bækkenbunden, og forårsage inkontinens. (4)

Du skal styrke dine muskler i bækkenbunden

Den bedste måde at styrke bækkenbundsmusklerne på er, at lave knibeøvelser hver dag.

Man laver knibeøvelser ved at trække musklerne sammen i underlivet. Hvis du ikke ved hvordan man gør, kan du øve dig når du tisser. Du laver knibeøvelser, når du stopper strålen mens du tisser. Du skal lave knibeøvelser tre gange om dagen, hvor du kniber i 10 sekunder og holder pause i 10 sekunder. Øvelsen gentages 15 gange. Det er ikke sikkert, at du kan knibe i 10 sekunder i starten. Det er noget der skal trænes op. Hvis du gør det hver dag over en periode, kan du helt forhindre at det sker igen. Selvom problemet forsvinder, skal du fortsætte med at lave dine knibeøvelser.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Protein effekt banner
Hvorfor få man bumser og akne
Alkohol og vægttab