FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Sandheder om low-carb slankekure

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-12-07 13:26:53

Low-carb diæter er blevet mere populære end nogensinde set før. Skær ned på dine kulhydrater og spis mere protein, er hvad vi hører hele tiden. Spørgsmålet er om det virker, og hvilke konsekvenser det har for kroppen. Hvis du også er hoppet på en af de mange low-carb (lav på kuldydrater) diæter, Så skulle du måske læse med her, og se hvad den nyeste forskning på området finder frem til.

Kvinde med mavefedt

1 En fedtfattig diæt er bedre end low-carb diæter for fedttab

Low-carb er måske bedst til vægttab, men low-fat er bedre til fedttab. Forvirret?

Forskning viser, at low-fat diæter giver et større fedttab på kroppen end low-carb diæter. Fedttab på kroppen er generelt bedre for dit helbred. Kalorie for kalorie, giver begrænsning af fedt i kosten, fremfor begrænsning af kulhydrater et større fedttab. Forskningen afviser hermed påstanden om, at begrænsning af kulhydrater er nødvendigt for tab af kropsfedt. Fedttab bør være den vigtigste målsætning, for de personer der gerne vil tabe sig. (1)

2 Low-carb diæter skader dit hjerte

Low-carb diæter skader din hjertesundhed, og øger risikoen for hjertesygdomme og tidlig død med op til 50%. Forskning viser, at low-carb diæter på sigt forringer funktionen af vores arterier, giver tilstoppede arterier og giver dårligere blodgennemstrømning til hjertet. Personer på low-carb diæter erstatter kulhydrater med proteiner, og det giver altså den øgede risiko for hjerteproblemer. (2)

Derudover viser undersøgelser på mus, at dem der lever efter en lav protein og høj kuldydrat diæt, lever ca. 50% længere end dem på low-carb og høj protein diæt. (3)

En undersøgelse fra Harvard University viste, at mus der levede i 12 uger på low-carb diæt, viste en betydelig stigning på åreforkalkning, opbygning af plak på arterierne i hjertet, som er den største årsag til hjerteanfald og slagtilfælde. Undersøgelsen viste også, at low-carb diæter forringer kroppens evne til at danne nye blodkar. (4)

3 Low-carb kure gør dig trist og stresset!

Er lunten lige pludselig blevet lidt kortere? Og slipper tålmodigheden hurtigere op? Så er svaret måske, at kroppen savner kulhydrater. En gruppe forskere fra Australien, fulgte 160 personer på slankekure i et år. Halvdelen af dem måtte godt spise kulhydrater, og resten levede efter en low-carb kur.

Det viste sig så, at efter et år, var de kulhydratspisende personer både gladere, roligere, mindre stressede og mere fokuseret, i forhold til gruppen der levede efter low-carb princippet. Grunden til dette er, at kulhydrater sætter humøret op, udløser stress reducerende kemikalier i hjernen, hvor meget protein og fedtholdige fødevarer nedbryder dem. (5) (6)

4 Low-carb diæter gør dig federe, ikke tyndere!

Low-carb kure kan føre til stress og depression. Kroppen har et naturligt behov for kulhydrater. Lever man efter low-carb princippet, sker der hormonændringer i kroppen der kan føre til vægt- og fedtøgning, fordi kroppen bliver stresset.

Når kroppen er stresset, produceres der høje niveauer af hormoner som Kortisol. Kortisol øger din appetit, og kan føre til pludselig overspisning ved et måltid. (7) (8) (9)

5 Low-carb diæter er ikke holdbare!

Det er én ting at følge en low-carb diæt i seks uger eller 6 måneder. Det er en hel anden historie, hvis du skal følge den i en menneskealder. Undersøgelser har vist, at det er meget sværere at følge en low-carb diæt end en high-carb diæt. Når alt kommer til alt, handler det jo i bund og grund om at man ikke spiser for mange kalorier i løbet af en dag.

Harvard University har lavet en undersøgelse, hvor de fulgte 320 personer på slankekure. Efter et år, var det kun 75% af personerne på low-carb diæten der stadig fulgte kuren, hvorimod 90% af personerne på high-carb diæten, stadig var stærke og fulgte deres kostplan til punkt og prikke.

6 Low-carb diæter giver dig oppustet mave!

Tror du at det er kulhydraternes skyld, at du ikke kan knappe dine bukser? Så kan du godt tro om igen. Ifølge National Institute of Digestive Diseases, er oppustet mave et symptom på forstoppelse. Netop forstoppelse, er en ganske almindelig bivirkning af en low-carb diæt.

Undersøgelsen viste, at 70% af deltagerne på en low-carb diæt, døjede med oppustet mave og forstoppelse. Det tal lå på 30%, hos de personer der fulgte en high-carb diæt.

Doktor Arne Astrup som er dansk ekspert i fedme konkluderer, at hovedpine, muskelsvaghed, diarré og forstoppelse, er almindelige bivirkninger af en low-carb diæt som f.eks. Atkins. Han udtaler, at disse bivirkninger kan være tegn på, at low-carb diæter ikke er sunde i det lange løb.

7 Personer på Low-carb diæter, føler sig snydt!

Personer der følger en Low-carb diæt falder tit i, fordi de savner deres kulhydrater. En undersøgelse, lavet af University of Toronto, fulgte 100 kvinder på henholdsvis low-carb og high-carb diæter.

Efter tre dage, blev begge grupper testen til morgenmaden, hvor de kunne spise det de havde lyst til. Gruppen på low-carb diæten, proppede sig med kalorie- og fedtholdige tomme kulhydrater som croissanter, mens den anden gruppe, ikke havde problemer med at holde sig til deres kostplan. Faktum er altså, at hvis du skærer for meget ned på dine kulhydrater, kommer du til at overspise og falde i meget oftere.

Læs mere om low-carb diæter

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Protein effekt banner
Hvorfor få man bumser og akne
Alkohol og vægttab