FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Mælk er dårligt for dig!

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-12-02 14:39:46

Er der noget mere dansk end et glas mælk? Hvor tit har du som barn ikke hørt følgende: "Du skal drikke din mælk, så du får stærke tænder og knogler". Vi er simpelthen vokset op med, at vi skal drikke vores mælk, ellers får det alvorlige konsekvenser. Det er på tide, at vi dræber denne myte. Den menneskelige krop er ikke designet til at drikke mælk, bortset fra modermælk når vi er babyer. Modermælk giver et voksende spædbarn, den næring han eller hun har brug for, de første seks måneder af livet. Tilsvarende er komælk designet af naturen, til at være den perfekte mad for kalve, ikke for mennesker.

Et Glas Mælk

3 gode grunde til at droppe mejeriprodukterne:

1 Mælk er en dårlig kilde til Calcium

Ja, du læste rigtigt. Mælk er faktisk en dårlig kilde til calcium. Mennesker og dyr, får alt den calcium de har behov for gennem en plantebaseret kost, samt det vand vi drikker. Du ser jo ingen voksne dyr i naturen, der har behov for mælk vel? Det calcium der findes i vores drikkevand, frugt og grøntsager, optages meget bedre i kroppen, end det calcium der findes i mejeriprodukter.

Mange har stadig den opfattelse, at calcium i mælkeprodukter vil styrke vores knogler, og hjælpe med at forebygge knogleskørhed. Undersøgelser viser, at fødevarer der stammer fra animalske kilder (såsom komælk), faktisk gør vores blod surt. Når blodet bliver surt, tager det calcium fra knoglerne, for at rette op på pH balancen. Denne proces gør underværker for pH balancen i blodet, men det udtømmer dine calcium depoter. Det kan blandt andet føre til knogleskørhed. Der er en klar stigning i personer med knogleskørhed, i de lande hvor der drikkes meget komælk. (1) (2)

2 Mælk er designet til kalve, ikke til mennesker

Den biokemiske sammensætning af komælk, er perfekt for en kalv der skal tage 150 kg. på i løbet af et år. Komælk indeholder tre gange mere protein og syv gange flere mineraler end modermælk. Modermælk indeholder derimod 10 gange flere essentielle fedtsyrer, tre gange så meget selen og halvdelen af calcium i forhold til komælk. Mange kan godt lide komælk, men at drikke det, er både unødvendigt og potentielt skadeligt for mennesker. (3)

3 Mælk er en forarbejdet fødevare

Komælken bliver både pasteuriseres og homogeniseres. Derfor er mælk en forarbejdet fødevare.

Der bliver tilsat syntetiske ingredienser som bio-manipuleret hormoner. Komælken indeholder rester af hormoner og antibiotika, der er blevet givet til køerne.

Derudover tyder forskningen på, at indtagelse af mælk og andre mejeriprodukter kan føre til følgende:

  • Brystkræft
  • Diabetes
  • Nyresten
  • Akne
  • Hjertesygdomme
  • Knogleskørhed
  • Slagtilfælde
  • Reumatisk leddegigt
  • Sklerose
  • Allergier

Sig nej til mælk. Du har ikke brug for det!

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred