FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


8 fantastiske fordele Rødbeder giver din krop

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-12-02 14:05:25

Rødbeder er en fantastisk grøntsag, som oven i købet smager rigtig godt. De kan give dig mange sundhedsmæssige fordele, hvis de ellers spises på den rigtige måde. For at opnå den maksimale sundhedsmæssige effekt rødbeder kan give din krop, skal de indtages i rå form. Den nemmeste måde at spise rå rødbeder på, er at presse saften fra rødbederne i en smoothie. Rødbeder kan godt have en besk smag, men hvis du blander rødbedesaften med f.eks. gulerodssaft, æblesaft og citron, smager det rigtig godt. Rødbeder kan også med fordel anvendes rå i forskellige lækre salater.

Rødbeder i skål

Her kommer en liste over de fantastiske fordele rødbeder giver din krop:

1 Rødbeder kan forebygge Anæmi (blodmangel)

Symptomer på anæmi er træthed, øget søvnbehov, nedsat kondition, bliver hurtig forpustet og er bleg i huden. Da rødbeder er naturligt rig på jern, forebygger det blodmangel i kroppen.

Rødbeder hjælper også kroppen med at optage jern bedre, hvilket bidrager til at fremme en bedre blodcirkulation, samt kapaciteten af ​​ilt de røde blodlegemer kan bære rundt i kroppen. (1) (2)

2 Rødbeder kan forebygge kræft

Rødbeden indeholder farvestoffet betanin, som giver rødbeden den mørkerøde pigmentering. De fleste personer kan ikke nedbryde dette farvestof i kroppen, og afføringen får derfor den røde farve. Det er helt ufarligt og ganske normalt. Betanin har vist sig at være effektiv i behandling af både lever- og hudkræft. (3)

3 Rødbeder gør dit hjerte sundt

Når man spiser rødbeder regelmæssigt, kan det bidrage til at forebygge hjerteanfald og andre hjerte- og karsygdomme. Rødbeder kan derudover sænke blodtrykket. Det bidrager til forebyggelse af forhøjet blodtryk. (4) (5)

4 Rødbeder booster dit vægttab og fordøjelse

Rødbeder kan forbedre et dårligt fordøjelsessystem, fordi indtagelse af rødbeder stimulerer nerverne i tarmene. Det forbedrer kroppens evne til at fordøje mad, og især det fedt du indtager gennem kosten. Derudover har rødbeder et højt fiberindhold og et lavt kalorieindhold. Du føler dig altså mæt i længere tid, og undgår derved overspisning og vægtøgning. (6)

5 Rødbeder beskytter dit ufødte barn i maven

Rødbeder indeholder folinsyre. Mødre med mangel på dette vitamin, kan forårsage permanent defekt på babyens rygrad. Spiser du rødbeder flere gange om ugen under din graviditet, kan du forebygge fødselsdefekter på din baby. (7)

6 Rødbeder kan udskyde ældningsprocessen

De frie radikaler i luften kan forårsage cellulære skader, DNA-skader og forårsager tidlig ældning i form af rynker. Rødbeder indeholder antioxidanter og phenolforbindelser, der forebygger disse skader på huden.  Derudover har rødbeder anti-inflammatoriske egenskaber, der bremser tegn på ældning naturligt og forhindrer aldersrelaterede sygdomme. (8)

7 Rødbeder forbedrer din udholdenhed

Hvis du drikker rødbedesaft inden din træning, reducerer det kroppens forbrug af ilt. Resultatet heraf er, at din udholdenhed forbedres, og du føler dig mindre træt efter din træning. Rødbeder indeholder nitrat, som hjælper med at transportere ilt rundt i kroppen. Det giver kroppen en naturlig energiindsprøjtning, hvis du føler dig udkørt. (9)

8 Rødbeder renser din lever

Udrensning af leveren, er afgørende for kroppens sundhed. Rødbedesaft afgifter din lever naturligt og effektivt. (10)

Ernæringsindhold rødbeder

Rødbeder består hovedsageligt af vand (87%), kulhydrater (8%) og fiber (3%)

100 gram rødbede indeholder følgende:

Kalorier: 43
Protein: 1,6g
Vand: 87%
Kulhydrater: 9,6g
Sukker: 6,8g
Fiber: 2,8g
Fedt: 0,2g
Omega-3 fedtsyrer: 0.01g
Omega-6 fedtsyrer: 0.06g

Vigtige vitaminer i rødbeder:

C-vitamin, B1-vitamin (Thiamin), B2-vitamin (Riboflavin), B3-vitamin (Niacin), Niacin, B5-vitamin (Pantothensyre), B6-vitamin, B8-vitamin (Biotin), B9-vitamin (Folat), B12-vitamin, A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin og K-vitamin.

Vigtige mineraler i rødbeder:

Calcium, Fosfor, Jern, Jod, Kalium, Kobber, Krom, Magnesium, Mangan, Natrium, Nikkel, Selen og Zink

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred