FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


8 tips til at forbedre din kost for et sundt helbred

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-12-02 10:25:55

Mange mennesker er i dag meget fokuseret på, at forsøge at lave forbedringer i deres kost. Overvægt og fedme er i den grad et stigende problem i Danmark, og vi har efterhånden alle sammen kendskab til de følgesygdomme, som kan komme i kølvandet på overvægt. Overvægt er dog ikke det eneste vi fokuserer på, da kosten også har stor betydning for vores sundhed. Man kan godt være normalvægtig, men spise usundt, så normalvægtige er ikke nødvendigvis sundere end overvægtige.

Hvis du er en af dem der mener, at din kost skal forbedres, så er du ikke den eneste. Det er sandt, at "du er hvad du spiser", og dit valg af fødevarer er afgørende for, hvordan du har det i løbet af dagen, Hvor sund din hud ser ud, hvor meget energi du har, din krops evne til at bekæmpe sygdomme, og hvor godt du sover om natten.

4 fødevarer grupper

Sunde fødevarer har stor indvirkning på din krops sundhed. De styrker kroppens evne til at forebygge stress bekæmpe sygdomme, og samtidig holde dig i tip-top form, så du både ser godt ud, og føler dig på toppen altid.

Du kan mærke alle fordelene ved sund kost næsten øjeblikkeligt. Få sunde ændringer i dine kostvaner, gør underværker for dig og din krop på ingen tid.

Prøv at lave følgende ændringer i din kost:

1 Spis fuldkornsprodukter

Væk med det usunde hvide brød, pasta og ris. De indeholder simple kulhydrater, som ikke gør noget godt for din krop, og dræner dig for energi. Fuldkornsprodukter er sprængfyldt med fibre, som giver dig en meget bedre fordøjelse, en rigtig god mæthedsfornemmelse, og føder de gode bakterier i dit tarmsystem. Derudover har de mange andre ernæringsmæssige fordele.

2 Undgå kulsyreholdige drikkevarer

Kroppen har kun brug for vand. Sodavand indeholder mange kalorier, sukker og natrium. Selv light sodavand uden kalorier er vanedannende og usunde for dig. Sodavand indeholder en stor mængde af tomme kalorier, og er tilsat masser af natrium. Light sodavand indeholder kunstige sødestoffer, som snyder hjernen til at tro at den får sukker, hvilket fører til en endnu større trang til sukker. Light sodavand ødelægger også tænderne, da de indeholder samme mængde syre som almindelig sodavand.

3 Spis mere frugt og flere grøntsager

Frugt og grøntsager indeholder vigtige vitaminer, mineraler, fibre, antioxidanter og næringsstoffer, som styrker kroppen på mange forskellige niveauer. Start din morgen med en sund smoothie, eller havregryn med friske bær, spis grøntsager til hvert hovedmåltid, og spis frugt som sunde snacks mellem hovedmåltiderne. Grøntsager giver en rigtig god mæthedsfornemmelse, og har samtidig et meget lavt kalorieindhold.

4 Reducere mængden, eller helt undgå kaffe, alkohol og slik

Disse er alle elementer der kun skal nydes i moderate mængder. Hvis du hører til dem der drikker kaffe dagen lang, kan du skære forbruget ned med en kop om dagen, indtil du er nede på 4 kopper kaffe om dagen. Kaffe har mange sundhedsfordele i moderate mængder. (1) Nyd et enkelt glas vin om aftenen. Undersøgelser har vist, at et glas vin om dagen, faktisk har nogle sundhedsmæssige fordele. Spis kun slik og andre usunde fødevarer en gang om ugen. Der findes masser af sunde snacks, der kan nedsætte din trang til sukker og fedtholdige fødevarer.

5 Spis en varieret kost

Hvis du ønsker en sund krop, er det vigtigt at du vælger fødevarer fra alle de anbefalede fødevaregrupper, og får så stor variation i din kost som muligt. Forskellige fødevarer giver forskellige fordele for kroppen. Det er aldrig en god ide, at følge en slankekur der udelukker en hel fødevaregruppe. I det lange løb er det altid nemmere, at følge en sund og varieret kostplan, som ikke udelukker hele fødevaregrupper. Lav en liste over de fødevarer, som du godt kan lide fra hver fødevaregruppe, og planlæg dine kostplaner ud fra dem.

6 Gi dig selv en lille pause ind i mellem

Du vil gerne have en sundere krop, og har måske samtidig et ønske om vægttab, men du må ikke blive så besat af det, at du hurtigt kører surt i det. En alt for streng diæt kan være svær at følge i længden. Et varigt vægttab tager tid, og det er ok med en ugentlig snydedag, men ikke mere end det.

7 Sæt realistiske mål

Sæt realistiske mål for din kropstype. Du skal ikke ligne fotomodellerne på catwalken, og vi kan ikke alle rende rundt med en six-pack. Hvis ikke du har tiden til, at dyrke motion flere gange om ugen, skal dine mål for vægttab justeres derefter. Du kan sagtens have en sund krop, selvom du måske har et par kilo for meget på sidebenene.

8 Drik vand

Vand er et af de vigtigste elementer i din kost. Hver celle i kroppen har brug for vand. for at kunne fungere optimalt. Der er ingen kalorier i vand, så du skal ikke bekymre dig om indflydelsen på dit daglige kalorieindtag.

Det kan være en udfordring at ændre din kost. Den nemmeste, og mest effektive måde at gøre det på er, at foretage små ændringer ad gangen. Før du ved af det, er det hele blevet en fast rutine, og du har nu fået en meget sundere krop.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred