Hvilken diæt/kostplan er den bedste?

En ny stor undersøgelse fra USA, har holdt tre populære diæter op mod hinanden, for at finde ud af om kalorier nu også bare er kalorier. (1)

Fokusområdet var at forske i virkningen af de forskellige fødevarer kontra energiforbruget. Med andre ord, hvilken diæt forbrænder flest kalorier på en dag. I undersøgelsen blev der både registreret personernes hormonniveau, fedt i blodet, insulinfølsomhed og enzymer.

De tre forskellige diæter var som følger:

• En fedtfattig diæt, hvor der blev fokuseret på fuldkornsprodukter, frugt og grøntsager. Diæten bestod af 60% kalorier fra kulhydrater, 20% fra fedt og 20% ​​fra protein.
• En low-carb (kulhydrater) diæt, hvor 10% af kalorierne kom fra kulhydrater, 60% fra fedt, og 30% fra protein.
• Lav-glykæmisk indeks diæt, hvor der blev fokuseret på bønner, frugt og grøntsager, reducere mængden af kornprodrukter og stivelsesholdige grøntsager. Diæten bestod af 40% kalorier fra kulhydrater, 40% fra fedt og 20% fra protein.

Personerne der deltog i undersøgelsen, blev skiftevis roteret rundt mellem de forskellige diæter, så de levede efter den samme diæt i en måned af gangen. Kalorier indtaget i løbet af dagen, var det samme hos alle forsøgspersonerne.

Hvilken diæt var så den bedste?

Ved første øjekast, var vinderen diæten, der havde et lavt indhold af kulhydrater. Forsøgspersonerne der levede efter denne diæt, forbrændte 325 kalorier mere om dagen, end de forsøgspersoner der levede efter den fedtfattige diæt, som lidt overraskende var den store taber.

Diæten der var lav på kulhydrater, gav de bedste kortsigtede resultater, men så opstod der komplikationer. Denne gruppe viste forhøjede niveauer af proteinet kortisol, som er en mulig risikofaktor for hjertesygdomme og betændelsestilstande i kroppen, som kan føre til manglende evne til, at forbrænde fedt på kroppen. Kortisol spiller først og frem­mest en rolle i kul­hydrat­stof­skiftet, protein- og fedt­stofskiftet, og mindsker kapillær­permea­bilite­ten. Kortisol har endvidere en anti-in­flammatorisk virkning, for eksempel ved at dæmpe alle be­tændelses­reaktio­ner, men over længere tid vil kortisol reducere vævenes forsvarsmeka­nismer overfor in­fektioner og forsinke sårheling.

Den fedtfattige kost gav et langsomt stofskifte, og forsøgspersonerne havde et lavere niveau af det gode kolesterol, samt øget triglycerid niveauer. Triglycerider er fedtstoffer, der findes i kroppen, hvoraf størstedelen stammer fra den mad, som vi spiser. Triglycerider fungerer primært som energireserver for kroppen, og er hovedsageligt lokaliseret i deller, og som fedt omkring tarmene. Kroppen kan i modsætning til kolesterol, godt nedbryde triglycerid. Denne diæt var altså mindt effektiv, når det kommer til vægttab, men er også direkte usund at leve efter.

Den bedste løsning

Den bedste løsning på sigt, var altså diæten med lavt glykæmisk indeks. Forsøgspersonerne på denne diæt forbrændte 125 kalorier ekstra pr. dag, i forhold til forsøgspersonerne på den fedtfattige diæt, selvom de forbrændte 200 kalorier mindre, end forsøgspersonerne på low-carb diæten. Denne diæt er den bedste løsning, fordi der ingen stigning var i kortisol- eller triglycerid niveauerne, og ingen nedgang i det gode kolesterol.

Undersøgelsen viste i øvrigt også, at denne diæt var den letteste, at overholde for forsøgspersonerne.