FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Hemmeligheden bag tab af kropsfedt!

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-10-23 16:51:55

Mange personlige trænere, ernæringseksperter, læger og endda sundhedsstyrelsen, giver dig det værst tænkelige vægttabsråd?

"Spis mindre, og vær mere fysisk aktiv".

Det lyder jo ganske logisk ikke? Vi er tilbage til kalorier ind vs kalorier ud. Denne simple ligning er nøglen til en slank krop, eller er det nu også det?

Kvinde med succesfuld vægttab

Hvis det var sandt, hvorfor er der så rigtig mange personer, der dagligt tæller kalorier, og ikke opnår de ønskede resultater?

Vi har efterhånden i mange år været kaloriebevidste, men bliver stadig federe og federe.

Der er en stor fejl, som de fleste begår, og det er årsagen til, at de ikke taber kropsfedt.

Når man tæller kalorier, bliver der ikke taget højde for den hormonelle indvirkning af fødevarer på kroppen.

De fleste ender ganske uvidende med, at spise de fødevarer, der udløser de specifikke hormoner i kroppen, der faktisk lagrer fedtet på kroppen, og ikke de hormoner der rent faktisk forbrænder fedtet. Ergo, får deres ellers sunde kostplan den total modsatte effekt. Kalorier er langt fra bare kalorier, og de kan stoppe dine drømme om den perfekte krop.

Vi kan sammenligne en energibar med et højt kulhydratniveau, der indeholder 200 kalorier, med en portion økologisk smør der også indeholder 200 kalorier. Gør energibaren eller smørret dig fedest?

Kalorieindholdet er nøjagtig det samme, men hvad sker der hormonelt i kroppen, når du indtager disse to meget forskellige fødevarer?

Når du spiser energibaren, udskiller kroppen insulin, som en reaktion på de forhøjede sukkerniveauer.

Insulin fra blodet kan bindes til næsten alle kroppens celler, såsom leverceller, fedtceller og muskelceller. Insulin påvirker lever-, fedt- og muskelcellernes stofskifte. Det er først og fremmest energidepoter som glykogen i lever og muskler, samt fedt overalt i fedtvæv der opbygges af insulin. Sukkeret i blodet drives ind i fedtcellerne, hvilket gør dem større.

Når du spiser smør dæmpes insulinniveauet, hvilket fører til en mere vedvarende energifrigivelse, og en større følelse af mæthed. Men ikke nok med det. Smørret sender faktisk signaler til kroppen om, at forbrænde kropsfedt.

Så du indtager samme antal kalorier, men de har absolut ikke den samme reaktion i kroppen. Den hormonelle effekt af de fødevarer du spiser, er langt vigtigere end antallet af kalorier de enkelte fødevarer indeholder. Indtagelse af stivelsholdige kulhydrater, er altså din værste fjende, når det kommer til vægt- eller fedttab. Anbefalingerne lyder på, at vi skal spise fedtfattige fødevarer, men det kan ende ud i, at vi bliver fedt-hamstringsmaskiner i stedet for. Når et produkt er fedtfattig, skal vi altså sikrer os, at fedtet ikke bliver erstattet af kulhydrater.

For at optimere din hormonbalances reaktion på mad, skal du derfor spise masser af magert protein og tonsvis af grøntsager. Spis sunde fedtstoffer som olivenolie, kokosolie og økologisk smør. Stivelsesholdige kulhydrater, skal kun indtages umiddelbart efter din hårdeste træning, samt en ugentlig snydedag.

Ved at spise de rigtige kalorier, kan du booste din fedtforbrænding, og tabe kropsfedt hurtigt og nemt.

Du har brug for den rigtige løsning, der angriber dit fedt indefra, så du kan vedligeholde dit vægt- og fedttab for evigt.

De fleste kost- og motionsprogrammer fokuserer kun på en ting, og det er tallet på vægten der skal gå ned, men det kan faktisk føre til, at din fedtforbrænding sænkes, så du tager på igen. 

7 fejl ved traditionelle vægttabsprogrammer

  • Din krop lagrer energien fra maden i dine fedtceller
  • Dit stofskifte bremses, så du forbrænder færre kalorier i løbet af dagen
  • Du forbrænder ikke nok kalorier under træningen, og det påvirker dit fedttab
  • Din krop glemmer hvordan man bruger fedt som brændstof
  • Fedt bliver fanget i dine celler, og kan derfor ikke forbrændes
  • Fedt ophobes i fedtdepoter på de værst tænkelige steder på kroppen
  • Mængden af mad du kan spise, uden det sætter sig som fedt

Her kommer 5 tips for fedttab, der vil booste din fedtforbrænding, så du bliver en yderst effektiv fedttabsmaskine.

Tip #1

Dine muskelceller er dørvogtere til fedttab. Det gælder om at skabe den perfekte balance mellem muskler og fedt. Uanset om du er en mand eller en kvinde, skal du have opbygget muskelmasse, som på sigt giver en slank og trimmet krop, fordi muskler forbrænder mange flere kalorier.

Tip #2

Fiks det system, der fortæller kroppen, om den skal lagre eller forbrænde fedt. Systemet i kroppen der fortæller dine celler hvad de skal gøre, er dine hormoner. Det er hormoner som testoteron, østrogen, væksthormon, leptin osv. der alle har indflydelse på dit fedttab. De reagerer på den kost du indtager, og hvordan og hvor meget du træner. De styrer om kroppen skal lagre eller forbrænde fedt.

Du kan selv styre hvad dine hormoner skal gøre, gennem den kost du spiser, og måden du træner på.

Hvis dine hormoner er ude af balance, kan du træne nok så meget, og spise et minimum af kalorier, uden at kroppen forbrænder dit fedt. Hvis du spiser og træner rigtigt, gør hormonerne automatisk arbejdet for dig.

Tip #3

Spis mere, og du vil tabe mere kropsfedt.

Det lyder selvfølgelig mærkeligt i manges ører, men hvis du begrænser din mad, og spiser for lidt, sænker du dit stofskifte, som kan resultere i mere kropsfedt.

Du skal spise mellem 6-8 måltider dagligt. Hvis der går mere end 3 timer imellem dine måltider, går stofskiftet ned. Man kan altså ikke sulte sig til en perfekt krop, men man kan få en perfekt krop ved, at vælge de rigtige fødevarer.

Tip #4

"kærligheds håndtag" er et eksempel på en hormonel ubalance i kroppen, og tegn på at kroppen har problemer med insulin. Fedtophobninger på lår, hofter og baller er tegn på østrogen ubalance. Fedtophobninger på maven hos mænd, er tegn på for lavt testosteron niveau.

Hormonerne progesteron og østrogen spiller begge en stor rolle for om taljen bliver mindre, eller der ophober sig fedt. Østrogen er den største faktor for fedtoplagring på hofter og lår. Progesteron sammen med østrogen stopper lagring af fedt omkring taljen, mens stress har negativ indvirkning på effektiviteten af progesteron. Hvis du har fedt omkring taljen, skal du altså arbejde på, at reducere dit stressniveau, fordi det automatisk vil øge dit progesteron niveau.

Hvis du har fedt på lår, hofter og baller, skal du spise så få kulhydrater som muligt. Når hormonerne er i balance, taber du kropsfedtet. Kvinder producerer med alderen mindre progesteron og mere østrogen. For at modvirke denne ubalance, skal kvinder træne vægttræning, for at øge niveauet af de naturlige væksthormoner. Tilsammen skaber de den perfekte balance for fedttab. Cardio- og aerobictræning skal derfor lægges lidt på hylden, og der skal rives jern i stedet for.

Formel for en fedtforbrændende krop:

  • Nedsætte eksponering af østrogenrelaterede faktorer gennem kosten og miljøet. Plastflasker, kaffe, soja, pesticider, ikke økologisk kød, sodavand osv
  • Naturlig afgiftning af kroppen kan modvirke øgede østrogenniveauer. Drik grøn te, spis broccoli, blomkål, kål, mere fiberrig kost, og skær ned på mejeri- og kornprodukter
  • Spis frugt og grøntsager i stedet for stivelsesholdige kulhydrater som pasta, ris og kartofler og drik masser af vand, men ikke fra plastflaske, med mindre den er økologisk.
  • Spis D-vitamin, Calcium og fiskeolie
  • Træn styrketræning 3-5 gange om ugen

Tip #5

Træn på den rigtige måde, hvis du vil tabe kropsfedt.

Folk kan træne i årevis uden de store resultater. Hvis du bare kører den samme rutine uge efter uge, opnår du absolut ingenting.

Hvis du vil tabe kropsfedt, kræver det hårdt arbejde når du træner, og hver gang du træner. Du skal yde mere, løfte tungere, så du konstant forbedrer dine resultater, og derved bliver stærkere. Det skal gøre ondt, før du stopper, og så tager du lige et par gentagelser mere.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on Pinterest
 


Stofskifte og kroppen banner
Væksthormon og testosteron banner
Overtrænet kvinde på kondicykel